Internettet koger over ny Bratz-dukke: Hvorfor Kylie Jenner?
LÆS OGSÅ: Kylie Jenner sætter ord på rygter om, at hun er lesbisk: Derfor snaver hun med veninden
Det populære børnelegetøj Bratz har slået pjalterne sammen med realityprinsessen Kylie Jenner og har i den forbindelse lanceret en række Kylie Jenner-dukker.
Det er bare ikke et stykke legetøj, der ligefrem er kommet godt fra start.
Flere af de lidt ældre Bratz-fans mener nemlig, at den nye dukke på ingen måde repræsenterer den dukke, de selv er vokset op med.
Det er første gang nogensinde, at Bratz har lavet et samarbejde med en kendis, og der er flere, der nu undrer sig over, at valget er faldet på netop den 25-årige Kylie Jenner.
Kritikken er især fokuseret på, at Bratz-dukkerne angiveligt er inspireret af sorte kvinder, og at det derfor ikke er på sin plads at vælge en hvid kvinde som det første kendissamarbejde for dukkeproducenten.
- Det er mærkeligt at give Kylie (en hvid kvinde, der modellerede sit ansigt/krop efter sorte kvinder) hendes egen Bratz-dukke (som er en dukke, der potentielt præsenterer sig mere som en urban/sort dukke) før en FAKTISK sort kvinde, skriver en person på X.
Herudover er der også flere, der mener, at hudfarven på de nye dukker er alt for mørk i forhold til den hudfarve, Kylie Jenner render rundt med til daglig.
Men helt underligt er det måske alligevel ikke, at valget er faldet på Kylie Jenner.
- Der er en unægtelig sammenhæng mellem Kardashian-Jenner skønhedsbilleder på Instagram - brede hofter, store læber og alle de hyperseksualiserede æstetikker, der associeres med kvinder af farve - og Bratz, lød det blandt andet fra Justine Veras, som er kandidat i Køn, Seksualitet og Kvindestudier på University of Florida, i et interview med W Magazine tilbage i 2021.
I en pressemeddelelse forklarer Kylie Cosmetics-grundlæggeren, at hun selv er helt vildt med den populære dukke, der så dagens lys i 2001.
- Jeg har været fan af Bratz siden barndommen, og jeg har altid ønsket mig min egen Bratz-dukke, siger Jenner og tilføjer, at hun "elskede alle skridt i processen" i forbindelse med at udvikle de seks små mini-dukker.
Ifølgte den kreative direktør hos Bratz, Jasmin Larian, er "The Kardashians"-stjernen en, som "i den grad repræsenterer alt, hvad Bratz har stået for siden starten for 22 år siden - fra at være forstyrrende og oprørsk til energisk og udtryksfuld".
Hverken Kylie eller skaberne af Bratz har kommenteret på dramaet. Til gengæld har Jenner allerede givet sin datter Stormi en bunke af sine nye Bratz-dukker.
Se alle Kylie-Bratz-dukkerne her: