Kendte23. oktober 2020

Irina går til modangreb på Line Baun: Det er slutshaming

Bloggeren, influenceren og iværksætteren Irina "The Diva" Olsen føler sig trist over at læse tv-værtens indspark i krænkelsesdebatten
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den garvede tv-vært havde egentlig allerede set det komme.

At kritikken nok ville hagle ned over hende, da hun fredag udgav blogindlægget ”Nu må krænkerhysteriet stoppe”.

Den 58-årige journalist Line Baun Danielsen lagde alligevel med sine skrevne ord hovedet på blokken, og afslørede, at hun ikke er entydigt begejstret for den aktuelle metoo-debat om seksuelle krænkelser og tilnærmelser på danske arbejdspladser, i politik og i mediebranchen.

En af dem, der går til modangreb er influencer og iværksætter Irina Olsen, der på sin story på Instagram gennemgår flere af Line Bauns citater.

Eksempelvis hendes svar til Ekstra Bladet, der spørger til hendes holdning til fratrædelser eller fyringer på grund af eksempelvis en hånd på et lår eller uopfordret nys eller kys.

Bare sig nej

Line Baun er ikke just begejstret for, at en overborgmester må gå af, fordi han har ”nusset nogle tæer eller danset for tæt”.

- Jeg ville have sagt fra, gået min vej og sagt: Hvad fanden bilder du dig ind? Det har aldrig været forbudt at sige 'nej'. Som kvinde og forælder synes jeg, vi har en pligt til at opdrage vores børn og unge mennesker til at sige 'nej', siger hun.

Den 33-årige blogger er bestemt ikke enig.

- Selvom man nogen gange har lyst til at sige nej, så kan man ikke altid få sagt nej. Nogen gange er ens grænser er rykket så meget, at man ikke ’må’ sige nej, starter hun.

- Det er ikke bare ligetil.

https://imgix.seoghoer.dk/irina_1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Irina bryder sig bestemt ikke om ordlyden i tv-vært Line Bauns indspark. For eksempel mener hun ikke, at man stadig i 2020 kan mene, at det er en kvindes eget ansvar, hvis der bliver gjort tilnærmelser mod hende på grund af påklædningen (Foto: Thomas Laursen)

Aldrig offerets ansvar

Et andet af tv-værtens afsnit kalder Irina et eksempel på ”slutshaming”.

Her clasher de to generationer af kvinder en smule, da Baun Danielsen påpeger effekten af seksuelle signaler, som man sender gennem sin påklædning.

Hvis man eksempelvis går på bar i en nedringet bluse eller til julefrokost i lårkort kjole, må man regne med selv at have været medvirkende til diverse reaktioner, mener hun.

- Jeg bliver sgu ked af at læse der her, svarer Irina til sine 231.000 følgere, mens hun læser Line Bauns citater op fra Ekstra Bladet.

- Øv, jeg synes ikke, det er der, vi er. Jeg synes altså vi har rykket videre fra denne her slags slutshaming, lyder det fra en skuffet Irina the Diva.

Sponsoreret indhold