Irina Olsen glemte sin moderkage på hospitalet: Har helt særlig plan med den
Fredag den 9. juni blev Irina og Morten "Faustix" Olsen forældre for anden gang, da deres søn kom til verden.
Siden har familien på nu fire levet i en lykkelig babybobbel, men nu afslører den tidligere "Divaer i junglen"-deltager, at hun måtte forlade hjemmet en stund for at tage tilbage på hospitalet.
På sin Instagram story afslører den 36-årige iværksætter, at hun måtte tage retur til Nordsjællands Hospital for at hente en helt speciel "pakke".
– Har lige hentet min moderkage, for glemte den på hospitalet, da vi tog afsted, fortæller hun til et foto, hvor hun står med en pose, hvor man må antage, at hendes moderkage ligger i.
Influenceren uddyber, at hun under en tidligere spørgerunde spurgte sine over 249.000 følgere, hvad de selv havde gjort med deres moderkager, og det har angiveligt inspireret Irina til selv at bruge sin moderkage til noget alternativt.
På sin Instagram story har den populære influencer lavet en lille quiz, hvor man kan gætte med på, hvad hun skal med sit organ.
Her har hun opstillet valgmulighederne "Spise den", "Plante ovenpå den …" og "Gemme den i fryseren", og leger man med på quizzen, kan man se, at Irina har tænkt sig at bruge sin moderkage som en slags gødning til et træ, en busk eller plante.