
Irina Olsen skal holde jul alene: - Det er sådan, det er, åbenbart

LÆS OGSÅ: Irina Olsen afslører: Vælter sig i tilbud
Det kan godt være, at vi kender Irina og Morten Olsen særligt godt for deres "The Olsens"-realityprogram, men man skal bestemt ikke tage fejl af Morten Olsens DJ-karriere.
Faustix er nemlig tidligere i år blevet kåret som en af verdens 100 bedste DJs, og det har ikke overraskende givet medvind, når det kommer til koncertjobs.
Derfor må den 37-årige Irina Olsen acceptere, at det i år bliver en noget anderledes jul hjemme hos familien Olsen.
- Jeg synes, det er lidt hårdt at få det hele til at hænge sammen, siger hun, da SE og HØR møder hende premieren på musicalen "Wicked" i Kinopalæet i Lyngby.

Far Faustix skal blandt andet en tur til Asien, og det kommer altså til at have en stor indflydelse på, hvordan juletiden skal afholdes.
- Han har faktisk lige sagt til mig, at han ikke er hjemme juleaften. Det er sådan, det er, åbenbart, siger hun og tilføjer:
- Det er første gang, vi prøver det, men når det endelig er hans drømme, der går i opfyldelse, så skal jeg da ikke holde ham tilbage, men det er lidt svært med familielivet. Der er også en grund til, at man ikke ser særlig mange af de helt store DJs have familier, for det er faktisk næsten umuligt at få til at hænge sammen. Men vi prøver så godt, vi kan.
Premiere på "Wicked"
Irina Olsen fortæller, at hun plejer at give den hele armen med pynt og julehygge, så hun er på ingen måde bekymret om, hvorvidt parrets to børn kommer til at have en fest.
Og så skal der selvfølgelig også holdes lidt jul, mens Morten stadig er hjemme.
- Vi kommer nok til at holde det den 15., fordi hans kalender er umulig generelt. Så det går lidt langsomt med min forretning for tiden, for det handler faktisk bare om ham.
- Det kan jo være, at der sker et eller andet for mig på et tidspunkt, hvor det er ham. Så mens det kører, så synes jeg ligesom, man er nødt til at give ham lov til det.
