Irina Shayk overlader ikke meget til fantasien i gennemsigtig bodysuit
Den 35-årige supermodel kunne tidligere på ugen glæde sine mere end 14 millioner følgere på Instagram, da hun tog dem med til sin fitting hos modehuset Mugler.
På billederne ses hun nemlig slange sig i en kropsnær og gennemsigtig bodysuit, der kun lige dækker det mest nødvendige på hendes veltrænede krop.
For trods mundbind og en rodet hestehale, så er det næsten svært at tro, at hun ikke skulle være klar til en tur ned ad catwalken eller et stop på den røde løber.
Artiklen fortsætter under opslaget
Hun er da heller ikke kendt for at være sky for at vise sig selv frem. Så sent som i februar poserede hun nøgen, da hun skulle reklamere for en læbestift af guld.
Artiklen fortsætter under billedet
Det er ikke kun læbestiften fra Mimi Luzon, der fanger ens opmærksomhed her. Foto: MEGA
Modellen og skuespillerinden er nok især kendt for sin rolle i ”Hercules” fra 2014, og året efter faldt hun i kløerne på Hollywood-stjernen Bradley Cooper.
De to fik sammen datteren Lea De Seine i 2017, men allerede i 2019 valgte de to at gå fra hinanden, efter fire år sammen. Dengang kunne hun fortælle, at hun til tider kunne have svært ved at være en single kvinde, der var mor og som samtidigt ønskede at arbejde.
Artiklen forsætter under billedet
Foto: MEGA
Men det lader da til, at det både familie- og arbejdsliv kører på skinner, og det er heller ikke længe siden, at hun kaldte Cooper for ”en fantastisk far”.
- Jeg har dog aldrig forstået det med at dele forældreskabet, lød det fra hende i marts i forbindelse med et interview til magasinet Elle.
- Når jeg er sammen med min datter, så er jeg 100% en mor, og når hun er sammen med sin far, så er han 100% hendes far. At dele forældreskabet er at være forældre, lød det videre fra hende.
Irina Shayk rygtes lige nu til at have fundet kærligheden til den 34-årige Vito Schabel, som hun er blevet fotograferet sammen med flere gange over de seneste måneder. Hun har dog endnu ikke selv bekræftet det nye forhold.