Isabella Alberte Hedeager deler hjerteskærende nyhed: Fandt Moffe med blodprop i hjernen

For fire uger blev hun og kæresten forældre for første gang. Men midt i lykkerusen har livet også taget en alvorlig – og ikke mindst uventet – drejning for influencer Isabella Alberte og hendes familie.

For fire dage siden fandt hun således sin morfar Svend Aage, bedst kendt som Moffe, med en blodprop i hjernen.

Influenceren fortæller i et gribende opslag på Instagram, at det var under det sædvanlige godnattjek, at hun fandt sin elskede Moffe syg i sengen.

I første omgang troede hun og resten af familien ikke på, at Moffe ville klare den. Men i ambulancen på vej mod Skejby løsnede blodproppen sig lige så langsomt, fortæller Isabella Alberte i sit opslag på Instagram:

– Langsomt gik Moffe fra at være lam i hele den ene side af kroppen og ude af stand til at tale, til at bevæge både arm, ben og snakketøj. Et vaskeægte mirakel!, skriver influenceren, der fortæller, at de sidste dage er gået fra at være “dystre og sorgfulde” til at være lyse og fyldt med håb.

– Sprog og fysiske funktioner vender stille og roligt tilbage, og han er nu indlagt til genoptræning med målet om at komme hjem til os igen snart, fortæller Isabella Alberte

Isabella Alberte har et helt særligt bånd til Moffe. For syv år siden flyttede den dengang 25-årige Isabella Alberte ind hos sin 66 år ældre morfar. Det skønne makkerpar blev for alvor kendt i Danmark, da TV 2 Echo for tre år siden lavede en minidokumentar om det skønne makkerpar.

Desuden deler influenceren ofte skønne og rørende videoer fra familiehjemmet – blandt andet det rørende øjeblik, hvor Moffe for første gang hilser på sit oldebarn.

Nu har Isabella Alberte så delt et billede af Moffe på hospitalet. Heldigvis går det bedre med ham, og hun er både lettet, optimistisk – og ikke mindst udmattet:

– Tre en halv uges babylykke, inden tæppet blev revet væk under os og vi skulle pendle mellem hjem og hospital og være væk fra hinanden på kryds og tværs føles ikke fair. Men sådan er det nu engang gået, og det, der fylder allermest, er heldigvis at vi stadig kan kramme, grine og holde i hånd med alle dem, vi elsker allermest.