KendteI går

Iskold Kanye West deler kynisk besked: Skulle aldrig have haft de børn

Langer ud efter ekskonen Kim Kardashian og afslører, at han fortrød deres børn næsten fra begyndelsen
Kim Kardashian og Kanye West var engang en familie - det er de bestemt ikke længere.
Kim Kardashian og Kanye West var engang en familie - det er de bestemt ikke længere.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Nu vil hun have fuld forældremyndighed over børnene

Det seneste interview med Kanye West har efterladt selv hans mest garvede fans målløse.

For under en timeslang samtale med den amerikanske podcaster DJ Akademiks smed rapperen endnu en kontroversiel bombe – denne gang rettet direkte mod ekskonen Kim Kardashian og deres fælles fire børn.

Midt i en tirade iført en sort kutte med spidshætte, der stærkt mindede om Ku Klux Klan-symbolik, lagde Kanye ikke fingre imellem.

Da der blev spurgt ind til det betændte forhold mellem Kanye og Kim, kom sandheden – eller i hvert fald Kanyes version af den – frem:

- Det var min fejl.

- Jeg ville ikke have børn med den person efter de første to måneder, vi var sammen, men det var ikke Guds plan, sagde han tørt.

Kim og Kanye blev gift i 2014 og fik sammen fire børn: North, Saint, Chicago og Psalm.

Parret blev officielt skilt i 2022 efter et tumultarisk ægteskab præget af offentlig drama og mentale sammenbrud.

Den er gode nok - det er Kanye til højre.
Den er gode nok - det er Kanye til højre.
 Skærmdump

Kanye har gentagne gange kritiseret Kim offentligt for måden, hun opdrager deres børn på.

Han hævder, at hun forsøger at kontrollere deres fire “sorte børn”, som han selv udtrykte det, hvilket har vakt vrede og bekymring hos både fans og familie.

Men interviewet stoppede ikke ved familieopgøret.

Kanye fortsatte med at forsvare sine bizarre og stærkt kritiserede udtalelser på sociale medier – heriblandt et opslag, hvor han stillede spørgsmålstegn ved Jay-Z og Beyoncé’s børns mentale tilstand.

- Det var måske mit stærkeste opslag.

- Bedre end mine nazi-udtalelser, sagde Kanye, hvilket fik interviewet til at gå fra akavet til iskoldt.

Sponsoreret indhold