Isla Fisher bryder tavsheden efter skilsmisse fra Sacha Baron Cohen

Det er ikke meget lyd, Isla Fisher og Sacha Baron Cohen har givet fra sig, siden de i april meddelte, at de skulle skilles efter 14 års ægteskab.
Men nu, godt og vel en måned senere, bryder Isla Fisher tavsheden. I en story på Instagram takker hun for al den venlighed og støtte, som hun har modtaget i kølvandet på sin skilsmisse.
- Tak for al jeres venlighed og støtte, skriver hun til et billede af sig selv, hvor hun smiler og nyder et glas vin.

Eksparret mødte hinanden til en fest i 2001 og blev forlovede tre år senere. I 2010 blev de smedet sammen under et bryllup i Paris, og de har sidenhen fået to døtre og en søn.
Men tilbage i april afslørede skuespillerinden på det sociale medie, at hun og skuespillermanden havde valgt at gå hver til sit efter 20 år som par.
- Efter en lang tenniskamp over tyve år, lægger vi endelig vores ketsjere ned. I 2023 søgte vi begge to om at ende vores ægteskab. Vi har altid prioriteret vores privathed og har i stilhed forsøgt at bearbejde denne forandring.