Kendte12. maj 2022

Jacob Haugaard 70 år: Arbejde holder mig ung

Pensionering er en dræber, mener entertaineren, som ikke længere er det mindste arbejdssky – tværtimod
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I fire år passede Jacob Haugaard sin taburet i Folketinget som leder af Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer.

Med sin fødselsdag nummer 70 denne torsdag har østjyden, der bor på Vestfyn, forlængst passeret alderen, hvor det er okay at sige, at man ikke gider arbejde mere.

Men Haugaard er vendt på en tallerken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/haugaard_3.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I efteråret var det “Vild med dans” og Camilla Dalsgaard, 31, som fik Jacob op af sengen fem uger i træk. (Foto: Dan Mariegaard)

– Pensionering slår alt for mange mænd ihjel. Det er fint at spille golf, men du skal have noget meningsfuldt at stå op til om morgenen. Ellers går det ikke, fastslår Haugaard, da SE og HØR møder ham i forårssolen.

– Jeg har lige haft en påskeudstilling sammen med Johnny Madsen på Fanø. Så skal man male 15 malerier, og de maler ikke sig selv!

Så det er op at male hver morgen. Og det er det, der holder mig relativt ung.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/haugaard_4.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Jacobs råd til pensionister, der keder sig: Lav en skulptur!
For eksempel af en pølsevogn. (Foto: Lars H. Laursen)

– Nu skal jeg heldigvis også til at optræde igen efter et par år med corona, hvor det ikke har været muligt, siger fødselaren, der er bud efter både som showman og som kunstmaler.

Tre gange lotto

Med syv børnebørn, der bor i københavnsområdet og på Ærø, har Jacob og fru Ilse ofte barnepigetjanser at tage sig til, men alt arbejde er stadig i spil i multikunstnerens liv.

For tre år siden udgav han romanen “Tim og Tom”, der høstede præcis nul stjerner i Jyllands-Postens anmeldelse.

Det forhindrer ikke Haugaard i at tænke på at skrive flere bøger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/haugaard_2.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

– Jeg er et kæmpe navn blandt indvandrere. De ser “Jydekompagniet”-film i danskundervisningen, fordi sproget ikke er så kompliceret.
Og mange af dem synes, filmene er sjove, fortæller den stolte mand bag de to hitfilm fra 80’erne. (Foto: Lars H. Laursen)

I 2011 lavede han filmen “Den sidste rejse” sammen med jydekompagnonen Finn Nørbygaard.

23.021 biografgængere indløste billet til den – langt fra den halve million, der så makkerparrets første film i 1988.

Alligevel kunne Jacob godt finde på at lave en film mere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/haugaard_6.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Radio, tv, film, reklamer – i en årrække gav makkerskabet med Finn Nørbygaard, 70, både berømmelse og masser af kroner på kontoen.
Eksiljyderne er stadig gode venner. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Efter “Den sidste rejse” har vi fået lidt mere bøvl med at finde penge til at lave flere film. Jeg køber lotto onsdag, fredag og lørdag, og hvis jeg vinder, så laver vi en film mere, lover han.

To fødselsdage

– Når du bliver 70, mister du dine tænder, dit hår, dit syn og din hørelse. Og dine muskler.

Men jeg er i god form, jeg fejler ingenting. Jeg tager ingen medicin, fortæller den farverige Grøn Koncert-konferencier gennem mere end 30 år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/haugaard_1.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Så længe han kan, har Jacob Haugaard tænkt sig at præsentere tidens hotteste musiknavne på Grøn Koncertscenen.
Jobbet har han haft i 33 år nu – og til sommer ruller karavanen igen. (Foto: Martin Høien)

Han har ellers ikke været for god ved sin krop gennem dens første 40 år.

Ubegribelige mængder alkohol røg ind i systemet, indtil hans kone truede med at gå – og kørte ham på afvænningsklinik.

Senere i maj venter et jubilæum, der for Jacob er endnu større end en 70-års fødselsdag.

– Den 31. maj har jeg mit 30-års ædru- og clean-jubilæum. Det er min nye fødselsdag, og jeg sætter stor pris på den dato.

– Dengang i 1992 troede jeg, at folk ville forkaste mig, fordi jeg fortalte, at jeg var alkoholiker. Jeg følte, at “nu er det slut med at være spillemand”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/haugaard_0.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Lige siden han var barn, drømte 70-årsfødselar Jacob Haugaard om at blive berømt.
Nu kan han se tilbage på mere end 40 år i rampelyset. (Foto: Lars H. Laursen)

Og så var det i virkeligheden starten på noget helt nyt. To år senere blev jeg valgt ind i Folketinget.

– Og troede jeg, at jeg var berømt for det, jeg havde lavet sammen med Finn, var det ingenting ved siden af at blive valgt ind.

Jeg var pludselig overalt – endda på CNN, husker Haugaard, der anser sit kandidatur som en slags kunstværk.

Det blev da også til en livslang besættelse af dansk politik, som Jacob følger tæt hjemme fra sofaen, hvor de politiske magasiner på TV 2 News bliver slugt råt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/haugaard_5.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

På Jacobs 30-års fødselsdag blev han gift med Ilse.
Det betyder, at han må bruge sin store dag torsdag på også at fejre rubinbryllup med kvinden i sit liv. (Foto: Lars H. Laursen)

Men torsdag må han hellere lægge fjernbetjeningen fra sig.

Ud over at fejre sin egen fødselsdag, har han og Ilse en 40-års bryllupsdag, der skal markeres.

Sponsoreret indhold