Jacob Lohmann ser farlig ud...men: - Jeg er mors dreng
Når krimiveteranen Jacob Lohmann toner frem i tredje sæson af “Den som dræber” er han måske nok seriens nye ansigt.
Men den mørke genre er ingenlunde ny for Lohmann, som har spillet et hav af kriminelle og politifolk på film og tv.
Den 47-årige skuespiller har nemlig et særligt talent for at se grum ud. Denne gang spiller han økolandmanden Jon, men ansigtet må Lohmann konstant korrigere for.
- Jeg lider af det, der på engelsk hedder “resting bitch face” (led karl under overfladen, red.).
- Jeg ser intimiderende ud uden at prøve. Hvis jeg bare slapper helt af i ansigtet, så kan folk godt gå lidt udenom mig eller vove sig til at spørge: “Er du okay”? Det har jeg prøvet mange gange.
- Så jeg skal lige smøre lidt sukker på og smile ekstra meget. Jeg har fået at vide, at jeg ligner én, der er klar til at slå ihjel.
- I visse scener er det jo dejligt bare at kunne slappe af. Når instruktøren siger, at jeg skal se ond ud, så siger jeg “no problem”, griner Jacob Lohmann, da SE og HØR møder ham på Hotel D’Angleterre til en snak om Viaplay-serien.
Drabelig dengse
Det kradse ydre dækker dog over en blød mand, som nærmest ikke kan gå over for rødt uden at melde sig selv til politiet.
For Jacob Lohmann har altid været retskaffen til fingerspidserne – og det irriterer skuespilleren.
- Jeg er virkelig mors dreng. I 4. klasse var vi på udflugt til Fur, hvor ham, vi så op til i klassen, sagde til mig: “Du tør ikke stjæle en fedtsten inde i den turistbutik”.
- Så det følte jeg mig presset til. Og det ødelagde mig i månedsvis.
- Og en gang på skolen kom jeg forbi mønttelefonen, som var i stykker, så der lå nogle mønter, som jeg tog. Det rev mig også i atomer.
- Det kan pine mig, at jeg er har så meget dårlig samvittighed, siger han.
Traumatisk idyl
Nogen “bad guy” er Lohmann altså ikke privat – og faktisk er hans trygge opvækst i en østjysk kernefamilie i Skanderborg nærmest et omvendt traume, for når “Underverden”-stjernen skal spille kriminel, har han kun sit ansigt og faglighed at spille på.
- Jeg ikke en traumehistorie i mit liv, og det er måske mit traume. Jeg er bange for at være for kedelig.
- Jeg har spillet et hav af kriminelle eller politifolk, og jeg kan ikke trække på egen erfaring. Men jeg må stole på min fantasi, for jeg har ikke en bank af lidelse.
- Jeg har virkelig haft det godt, siger Jacob Lohmann.