Kendte6. november 2024

Jada nyder livet som mor: – Vi har det bare så dejligt

For et år siden blev Jada mor for første gang. I begyndelsen var det rigtig hårdt, men nu har de det alle bare dejligt
Jada har nyt det første år som mor. Men det har også været "rigtig hårdt". Det fortæller hun til SE og HØR til Kronprinsparrets Priser 2024.
Jada har nyt det første år som mor. Men det har også været "rigtig hårdt". Det fortæller hun til SE og HØR til Kronprinsparrets Priser 2024.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Janni Ree lykønsker Karsten med kærlighed, men...

Sidste sommer måtte Jada, 31, aflyse alle koncerter over sommeren.

Hun var nemlig gravid.

Udover de to graviditets-opslag i juni, var det ikke meget lyd, som Jada gav fra sig.

Lige indtil den 12. november, hvor hun lagde et billede ud, der afslørede, at hun havde født.

Datteren fik navnet Dani efter enighed hos Jada og kæresten.

Nu sætter hun ord på, hvordan det første år som mor har været.

Det gør hun i forbindelse med Kronprinsparrets Priser 2024.

- Det er så dejligt (at være mor, red.). Det var hårdt i starten, synes jeg. Rigtig hårdt. Jeg troede, at jeg ville kunne lide det lidt mere, især at føde og sådan noget. Men det kunne jeg ikke, men det var fint nok. Det var hurtigt glemt, siger Jada til SE og HØR med et smil og tilføjer.

- Og nu har vi det bare så dejligt derhjemme.

I 2019 modtog Jada den Kulturelle Stjernedryspris ved Kronprinsparrets Priser.

Hun er ikke i tvivl om, at prisen har betydet meget for hendes karriere, da der efterfølgende var en helt særlig gruppe voksne mennesker som endelig forstod, hvad det var hun lavede.

Sidenhen har Jada også haft æren af at optræde til dronning Marys 50-års fødselsdag, og når tirsdagens optræden er forbi, står den igen på at være mor, og selvfølgelig lave ny musik.

Og strategien for at lave ny musik er helt speciel.

- Jeg sad engang sammen med Sara Blædel, og hun fortalte, at når hun skulle skrive en ny roman, så tog hun altid i sommerhus, og arbejdede der i tre-fire måneder, og prøvede virkelig at hule sig ind.

- Og det er lidt der, jeg er nu. Jeg prøver at hule mig inde og skrive musik, skrive musik og skrive musik. Jeg er simpelthen blevet så inspireret af at blive mor. Jeg skal bare skrive noget ny musik. Det er det, jeg drømmer om.

Sponsoreret indhold