Kendte11. oktober 2023

Jada Pinkett Smith bryder tavsheden om Oscar-drama: - Jeg troede, det var en sketch

Jada Pinkett Smith sætter for første gang ord på den famøse Oscar-lussing
Der er bestemt ikke sparet på de saftige detaljer i Jada Pinkett Smiths nye bog "Worthy".
Der er bestemt ikke sparet på de saftige detaljer i Jada Pinkett Smiths nye bog "Worthy".
 Foto: Jae C. Hong/AP/Ritzau Scanpix

Det sendte chokbølger gennem Hollywood, da Will Smith sidste år skænkede Chris Rock en syngende lussing ved årets Oscar-uddeling.

Lussingen kom efter, Chris Rock, der agerede vært på showet, lavede en joke om Will Smiths kone.

Will Smith har efterfølgende sagt undskyld for episoden, der endte med at koste ham et ti år langt forbud mod at deltage i prisuddelingen.

Omdrejningspunktet for joken, 52-årige Jada Pinkett Smith, har hidtil aldrig selv kommenteret hændelsen.

Men i anledningen af sin nye bog "Worthy" taler hun nu ud i et interview med PEOPLE.

Her fortæller Jada Pinkett Smith, at hun troede optrinnet var planlagt.

- Jeg troede, det var en sketch. Jeg tænkte, at han aldrig ville kunne finde på at slå ham.

- Det var først, da Will gik tilbage til sit sæde, at det gik op for mig, at det ikke var en sketch, fortæller Jada Pinkett Smith og tilføjer, at hun efter showet spurgte ham, om han var okay.

Det er imidlertid ingen hemmelighed, at ægteskabet mellem Will Smith og Jada Pinkett Smith langt fra har været en dans på roser.

Sager med utroskab har ad flere omgange svirret omkring parret. Eksempelvis da Jada Pinkett Smith indrømmede at have haft et forhold til den 21 år yngre August Alsina.

Senest er det kommet frem, at parret har været hemmeligt separeret i syv år.

Sponsoreret indhold