Kendte24. marts 2022

Jake Gyllenhaal om Dar Salim-samarbejde: - Vi klikkede bare

Hollywoodstjernen afslører desuden, at en af hans absolutte favoritinstruktører er den danske Oscar-vinder Susanne Bier
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ud fra den amerikanske skuespiller Jake Gyllenhaals CV alene, kan man allerede trække en tendens.

For med hele tre danske remakes i bagkataloget, kan man forsigtigt konkludere, at den 41-årige stjerne har et helt særligt forhold til danske film.

Og nu bekræfter han selv den tanke. Det gør han i et interview med det danske filmmedie Kino.dk, som fik lejlighed til at tale med megastjernen.

- Danskerne ved meget om film. Og jeg tror, at det er et testamente til den danske kultur.

Gyllenhaals seneste projekt – det Michael Bay-instruerede actionbrag ”Ambulance” – er en genindspilning af en dansk film fra 2005 med Paw Henriksen og Thomas Bo Larsen som brødreparret, der ender i en vild biljagt efter et bankrøveri.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega840344_029.jpg
 Foto: MEGA

De tre stjerner Jake Gyllenhaal, Eiza González og Yahya Abdul-Mateen fra "Ambulance" til premiere på filmen i Paris søndag (Foto: MEGA)

Tidligere har han spillet hovedrolle i både ”Brothers” – som er en genindspilning af den prisvindende ”Brødre” fra 2004 – og ”The Guilty” – som er genindspilningen af ”Den Skyldige” fra 2018.

Den danske Oscarvindende instruktør Susanne Bier – der som bekendt stod bad ”Brødre”, men som gav instruktørtjansen videre til Jim Sheridan, da den amerikanske version skulle indspilles – får også særdeles store roser med på vejen fra Jake Gyllenhaal.

Han fortæller blandt andet, at hun er en af hans to favoritinstruktører, før han kalder hende ”en ekstraordinær filmskaber”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/upiphotostwo645884_1.jpg
 Foto: MEGA

Danske Susanne Bier er en af Jake Gyllenhaals yndlingsinstruktører. Hendes film rammer på en måde, som han ikke oplever med andre filmskaberes værker, fortæller han. (Foto: MEGA)

For en måned siden fik stjernen så lejlighed til endnu en gang at få et lille skud dansk selskab – i hvert fald har han været i Spanien for at indspille med den irakiskfødte skuespiller Dar Salim, som vi herhjemme kender fra roller i blandt andet filmen ”Underverden” og tv-serien ”Livvagterne”.

Gyllenhaal og Salim spiller overfor hinanden i den kommende ”The Interpreter”, der instrueres af stjerneinstruktøren Guy Richie.

Og det lyder, som om det er et samarbejde, der går ganske strygende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jakegyllenhaaldarsalim.jpg
 Foto: MEGA, Peter Grosen

Hollywoodstjernen og den danske skuespiller kommer godt ud af det med hinanden
(Foto: MEGA, Peter Grosen)

- Jeg kan simpelthen ikke forklare, hvorfor danskerne er så seje. Hvis jeg prøver, tror jeg bare, at jeg kommer til kort. Jeg har lige lavet en film med Dar Salim sammen med Guy Ritchie, og vi klikkede bare.

Optagelserne er stadig i gang i Spanien, og endnu er der ingen premieredato på ”The Interpreter”.

Sponsoreret indhold