Kendte4. februar 2021

Jakob Ellemann-Jensen reagerer på Inger-exit: - Det er jeg oprigtigt ked af

Nu reagerer Venstres formand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210203-113125-l-1920x1279we.jpg
 Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Venstres politiske leder Jakob Ellemann-Jensen kommenterer nu Inger Støjbergs exit fra Venstre.

- Inger har i dag meldt sig ud af Venstre. Det er jeg oprigtigt ked af. Det er utrolig trist, at det er kommet hertil.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

- Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg havde håbet, at Inger kunne se sig selv i Venstre i fremtiden. Det kan hun ikke, og det er jeg ked af. Ingen skal være i tvivl om, at vi i Venstre har plads til Inger, og derfor er jeg trist over, at Inger ikke har plads til Venstre, skriver han.

Inger Støjberg har torsdag gjort det klart, at hun forlader Venstre for at blive løsgænger i Folketinget.

Det var til Skive Folkblad, at Inger Støjberg fortalte, at hun forlader partiet. Hun beskrev til avisen, at partiet har flyttet sig fra de værdier, hun kæmper for, og kritiserer partiet når det kommer til udlændingeområdet og forholdet mellem land og by i Danmark.

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen handler hendes exit dog ikke om politik, og at han blandt andet ønsker en stramt og konsekvent udlændingepolitik.

- Da Inger sidste år blev valgt som næstformand for Venstre, var jeg sikker på, at Inger og jeg kunne udgøre den stærkeste duo i dansk politik. Det tror jeg også Inger håbede på, men det fungerede ikke og derfor måtte samarbejdet som formand og næstformand ophøre, skriver Venstre-formanden.

Han slutter af med at ønske Inger Støjberg alt det bedste fremover.

Inger Støjberg forlod posten som næstformand i Venstre lige omkring nytår.

I tirsdags stemte et flertal i Folketinget - heriblandt også mange fra Venstre - for, at hun skal for en Rigsret.

Sponsoreret indhold