Kendte26. juli 2022

Jakob Engel-Schmidt scorer den borgerlige feminist Camilla Søe

Jakob Engel-Schmidt har netop gjort comeback i dansk politik - kærligheden kører tilsyneladende også på skinner
Jakob Engel-Schmidt er blevet kærester med Camilla Søe.
Jakob Engel-Schmidt er blevet kærester med Camilla Søe.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke kun den politiske karriere, der blomstrer for Jakob Engel-Schmidt. Det gør kærligheden også.

Politikeren, der engang var fremtidens mand i Venstre - men som for små 4,5 år siden trak sig tilbage efter en kokain-skandale - har nemlig fået sig en ny kæreste.

Han danner nu par med den borgerlige feminist og Venstre-politiker, Camilla Søe.

Camilla Søe.
Camilla Søe.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det kan man se på Facebook, hvor Jakob Engel-Schmidt har delt flere opslag fra deres fælles ferie i Grækenland.

- Kære dagbog, indleder Jakob Engel-Schmidt for eksempel et opslag for to dage siden, hvor han skriver, at han og Camilla Søe netop er ankommet til øen Thassos.

Her fortæller han også, at han første nat blev vækket af Camilla Søe, som frøs på hotelværelset.

- Som en god kæreste står jeg op, finder fjernbetjeningen og slukker (for airconditionen, red.), skriver han videre.

Jakob Engel-Schmidt gjorde comeback i politik i foråret, hvor det kom frem, at han var blevet sekretariatschef for Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, der officielt blev stiftet 5. juni.

Det skete efter en tre år lang pause i kølvandet på en opsigtsvækkende deroute i 2018, hvor han blev afsløret bag rattet med kokain i blodet.

Camilla Søe er - udover sit medlemsskab i Venstre - også public affairs-konsulent og en kendt feminist.

Hun har blandt andet være nomineret til en Fonsmark-pris for sin kamp mod sexisme i dansk politik.

SE og HØR har været i kontakt med Jakob Engel-Schmidt, der bekræfter forholdet, men som ikke vil udtale sig yderligere.

Camilla Søe er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sponsoreret indhold