Kendte16. oktober 2021

Jakob er ude af "Den store bagedyst": - Jeg vidste, det ville blive et issue

I lørdagens afsnit af "Den store bagedyst" var det Jakob Volkes tur til at forlade bageteltet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I denne uges udgave af "Den store bagedyst" var temaet gær, og da amatørbagerne havde gennemført de tre udfordringer, stod det klart, at det var 55-årige Jakob Volke fra Odense, der skulle forlade konkurrencen.

Da SE og HØR fanger den opfindsomme fynbo over telefonen, er der dog ingen spor af ærgrelse over det tidlige exit:

- Jeg har bare en anden indgangsvinkel til kager. Længere er den ikke. Den besluttede jeg mig for ikke at ændre på, slår han fast.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210930_mr_jakob_002.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Foto: Mikael Rieck

I de tre programmer, hvor Jakob nåede at være med, fik seerne at se, hvor opfindsom Jakob var med finde på gadgets, så hans kager stod ekstra skarpe, men Jakob fortæller, at det ikke kommer til at være noget, man snart kan købe hos isenkræmmeren:

- Mit største problem, det er, at jeg kan finde ud af at lave det. Jeg kan ikke finde ud af at komme ud over rampen med det. Jeg har da tænkt over det masser af gange, fortæller han.

Så hvis man er producent eller investor, så er man velkommen til at slå på tråden?

- Ja, det er man, lyder det fra Jakob, der dog afviser at man nu kommer til at se ham i "Løvens Hule".

- Som prototype har jeg et kødskærebræt med flere funktioner. Og jeg har en morter, som også har nogle andre funktioner. Og noget gear til at rense et syltetøjsglas. Skufferne er fandeme fulde af mærkeligt dims, fastslår han.

Sponsoreret indhold