Jakob Martin Strid smider ni millioner for en lejlighed
Han er en af børnenes foretrukne forfattere, og hans seneste bog ”Den fantastiske bus”, som udkom for nylig, er allerede i restordre.
Succesen er da også til at få øje på, for Jakob Martin Strid har netop investeret hele ni millioner kroner i en ”solrig hjørnelejlighed med altan på Østerbros mest eftertragtede gade”, som der stod i salgsannoncen.
For de mange penge får forfatteren 138 kvadratmeter at boltre sig på. Udover stue og spisestue, er der tre værelser, badeværelse og køkken.
Jakob Martin Strid står bag de populære fortællinger om Mimbo Jimbo, ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære”, ”Min mormors gebis” og mange andre børnebøger.
Mimbo Jimbos far er en populær herre på bibliotekerne rundt om i landet. I 2023 modtog han således 413.234 kroner i bibliotekspenge og ligger på 35. pladsen over de forfattere, hvis bøger der er mest rift om.