Kendte20. februar 2023

Jakob Oftebro fortrød sin rolle i “Dansegarderoben”

Den norske skuespiller blev så påvirket af sin rolle i tv-serien, at det gik ud over humøret under optagelserne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det ser så godt ud på overfladen i TV2’s nyeste serie “Dansegarderoben”, der handler om dansepigerne i Cirkusrevyen i midten af 1970’erne.

Men ligesom tilværelsen for de unge damer ikke kun var alt det, som man så på scenen, så har optagelserne til serien også gemt på mere, end hvad seerne bliver præsenteret for.

I hvert fald for skuespilleren Jakob Oftebro, der i serien spiller rollen som Sussies voldelige og psykisk terroriserende mand.

Det fortæller han til TV2.dk.

Rollen som Robert fik nemlig Oftebro til at få ubehagelige fysiske reaktioner, når han skulle lade som om han slog Sussie, der spilles af Marie Bach Hansen.

Derfor blev rollen som den skrækkelige ægtemand en rolle, som han kun tog på, mens han var på filmsettet og ingen andre steder.

– Jeg havde det ikke godt under hele perioden, og jeg fortrød, at jeg havde sagt ja til det.

– Jeg har altid syntes, at det var sjovt at gå på arbejde, men det her blev meget mere et arbejde, der bare skulle gøres, siger Jakob Oftebro til TV 2.

I "Dansegarderoben" spiller Jakob Oftebro rollen som den voldelige ægtemand Robert. Selv om det selvfølgelig kun er skuespil, påvirkede de voldelige scener alligevel Oftebro så meget, at det gik ud over humøret.
I "Dansegarderoben" spiller Jakob Oftebro rollen som den voldelige ægtemand Robert. Selv om det selvfølgelig kun er skuespil, påvirkede de voldelige scener alligevel Oftebro så meget, at det gik ud over humøret.
 Foto: Tine Harden

Skuespilleren, der tidligere har spillet andre mindre sympatiske roller, kalder Robert sin sværeste rolle til dato.

Blandt andet bad han om at få en stunt-stand-in til at tage over i nogle dele af en scene, hvor han skulle være voldelig over for sin medskuespiller.

Det var ikke planlagt på forhånd, men Jakob Oftebro havde ikke behov for at være en større del af scenen end nødvendigt.

"Dansegarderoben" kan ses på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold