Jakob Olriks kæreste viser maven frem: En hård graviditet

LÆS OGSÅ: Afslører: Sådan har de tre ældste taget imod lillesøster
I 2023 blev Jacob Olrik og Astrid Lund Johansen forældre til datteren Noa.
Og inden længe bliver hun storesøster, da parret venter deres andet barn.
Da SE og HØR torsdag møder de vordende forældre på den røde løber til Mofibo Awards, fortæller Astrid Lund Johansen, der er syv måneder henne, at graviditeten har været en hård en af slagsen.
- Jeg har det godt. Lidt hårdt graviditet, men nu er vi i den gode ende.
Men selvom parret blot er et par måneder fra termin, er de altså ikke kommet nærmere et navn til deres kommende guldklump.
- Vi er meget i tvivl (...) Vi har lidt forskelligt op at vende. Vi ved det ikke helt endnu, lyder det fra kæresten, 23-årige Astrid Lund Johansen.

- Du bestemmer navnet. Jeg synes jo bare Lilith, fordi det er den første kvinde i verden. Du troede måske, det er Eva, men det er det ikke, indskylder 52-årige Jakob Olrik.
- Eller Pipi Langstrømpe, tilføjer han, hvorefter kæresten hurtigt nedlægger veto.
Jakob Olrik er derudover far til datteren Katinka, der er jævnaldrende med hans kæreste.
Parret, der har en aldersforskel på hele 29 år, har tidligere medvirket i DR-programmet "De unge kærester", hvor de har talt om de udfordringer og fordomme, de møder som par.