Kendte7. juli 2022

James Price: Fyret som kapelmester

Den erfarne Cirkusrevyen-kapelmester bliver efter 22 sæsoner skiftet ud
James Price
Efter 22 år er det slut med at levere musik og sjove tekster til Cirkusrevyen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

I halvdelen af sit arbejdsliv har han kunne skrive kapelmester for Cirkusrevyen på visitkortet, men nu er det slut.

Over for BILLED-BLADET bekræfter 62-årige James Price, at denne sæson er hans sidste – og at det ikke er hans eget valg, men revyens valg.

– Det er, som det er. Nu sker der et skifte derude, og Lisbet (Dahl, red.) er ikke længere instruktør. Så har man valgt at sige, at der skal skiftes lidt ud. Det har man jo lov til, for det er jo ikke en livstidsstilling, jeg har haft, siger han til BILLED-BLADET.

Fra næste sæson kommer det til at være pianist Joakim Pedersen, der bliver kapelmester.

Over for ugebladet afslører Price, at han "har ganske spændende ting at se frem til", men at han først kan afsløre det senere på sommeren.

Sponsoreret indhold