Janni Ree afslører: Har ikke grædt i seks år

Janni Ree har ikke haft en nem fortid, hun voksede op med en far, der var kvartalsdranker, har afsonet en fængselsdom og været igennem flere stormfulde forhold.
Fortidens prøvelser har ikke været uden konsekvenser for den tidligere forsidefrue, der i dag er blevet hårdfør, og har svært ved at vise følelser.
Selv en nylig, bitter skilsmisse eller en tabt retssag formår ikke at få tårerne frem.
Sidste gang, tårerne fik frit løb, var tilbage i 2018, da hun mistede sin far, Allan Thomsen, til kræft efter et langt sygdomsforløb.
Den sorg har Janni Ree, syv år senere, endnu ikke fået bearbejdet, afslører hun nu over for SE og HØR.
- Jeg fik af vide, jeg ikke måtte græde og sørge, og jeg bare skulle komme mig over det. Det lukkede mig ned, siger Janni Ree og fortæller, at hun i dag godt kunne trænge til at bearbejde tabet og sorgen af sin fars død.

Efter flere års kamp mod kræft i leveren ønskede hendes far til sidst kun én ting: at få fred. Men selvom ønsket blev opfyldt, gjorde det ikke tabet lettere.
- Det har været utrolig hårdt at miste et menneske, som man er så tæt på. Han har været min bedste ven. Ham, jeg ringede til hver dag. Det er ligesom at miste sin højre arm, fortalt Janni kort tid efter tabet af sin far.