Janni Ree bekræfter: Klar til mere tv
LÆS OGSÅ: Janni Ree skal afhøres af politiet
Flaskehalsen har den seneste tid peget meget på Janni Ree, fordi hun lige nu er i gang med en grim skilsmisse med Karsten Ree.
Den omfatter både indbyrdes politianmeldelser og voldsomme beskyldninger fra den helt store skuffe.
Men selvom medieomtalen og opmærksomheden har været stor, er Janni Ree stadig sulten på mere.
Og med mere menes der helt konkret mere tv.
Det bekræftede hun på den røde løber i går aftes under ”Vild med dans”, hvor hun var i fint selskab med den nye kæreste, advokaten Jeppe Stokholm.
- Kunne du godt tænke dig at være med i ”Vild med Dans”?
- Ja, det kunne jeg godt tænke mig. Meget.
- Er du nogensinde blevet tilbudt det?
- Nej. Jeg tror, jeg er en TV3-pige. Men nu kan jeg jo se, at Phillip-May, eller hvad han hedder, han er TV3. Så det kan være, de (castere til "Vild med dans", red.) begynder at bevæge sig derover.
Og hurtigt kommer den nye kæreste med et opbakkende svar:
- Og jeg vil heppe på dig.
- Hvis nu du skulle være med, hvem ville du så danse med?
- Uhh, det har jeg slet ikke tænkt over.
- Så kunne du jo vælge mig for eksempel, siger Stokholm kækt.
Parret har været sammen i under fire måneder, men de måske det mest omtalte par pt.
Alligevel fortalte Stokholm i går, at de tager det stille og roligt.