Janni Ree festede med konge: – Han var sgu en charmetrold
Janni Ree har nok nogle vilde fester i scrapbogen, men den fest, der tager prisen som hendes livs vildeste, er godt nok også mindeværdig.
Det er over for Politiken, at den 53-årige tidligere forsidefrue fortæller om "Mit livs fest".
Her genkalder den tidligere Oddset-babe, hvordan hun i starten af 00'erne spiste burger med en veninde foran Café Dan Turrèll, da en fælles bekendt gik forbi.
Den bekendte spurgte, om de to kunne tænke sig at komme til en fest for "højtstående diplomater", og det var de to kvinder friske på.
De blev fragtet til en jagthytte i Hornbæk, hvor det viste sig, at det var den svenske konge, der holdt hof efter en jagt.
– Vi står og snakker, og lige pludselig kommer kong Gustav gående ind ad døren, fortæller Ree om den mindeværdige fest.
Fuld bordherre
Under festen får den ikke for lidt med lækker mad og champagne, og Janni bordherre, en godsejer med toupé, lægger da også an på Janni.
– Kongen sad og blinkede og havde en fest. Han var sgu en charmetrold, genkalder hun.
Også en kvinde, som til Janni har fortalt, at hun er matematikprofessor, begynder at strippe, og i det hele taget stikker festen helt af.
Klokken tre om natten vender Janni snuden hjem. Godsejeren med toupéen står midt i stuen og danser i sine underbukser.