Janni Ree fik en advarsel: Afleverede regnskabet for sent
LÆS OGSÅ: Så meget udbetalte Janni Ree i løn til sig selv
Alle der har bakset med virksomheder og regnskaber ved, at årsrapporten skal indleveres til et bestemt tidspunkt - Ellers falder der en advarsel.
Det kan den tidligere forsidefrue Janni Ree skrive under på.
Det var nemlig præcis, hvad der skete med Jannis seneste regnskab for sin virksomhed Janni Ree ApS, som blev indleveret forsent.
Det skriver B.T, ligesom Janni Ree bekræfter det overfor SE og HØR.
- Fik du en advarsel?
- Ja, jeg fik en løftet pegefinger, siger Janni Ree, som samtidig forklarer, at det intet har med hendes revisor at gøre.
Det var nemlig Janni selv, som "kom fra" at godkende regnskabet, fortæller hun.
- Jeg tror bare, jeg var stresset. Vi var på vej tilbage til Schweiz og kom fra det.
Alt er dog godkendt nu og atter i skønneste orden.
Løn for 110.000 kroner
SE og HØR skrev allerede mandag om regnskabet hos Janni Ree ApS, som ikke ligefrem var prangende.
Det viste nemlig, at virksomheden har en negativ egenkapital på 32.000 kroner, og at Janni "kun" udbetalte 110.000 kroner i løn til sig selv på et helt år.
Trods den relativt lave løn, så afslørede regnskabet dog samtidig, at virksomheden kom ud med et lille overskud på lidt mere end 73.000 kroner.
Janni Ree forklarede da også til SE og HØR, at hun ikke bruge virksomheden til alle sine indtægter, og at de fleste penge hun tjener kommer ind gennem B-indkomst.