Janni Ree har ingen kontakt til Karsten - men vil gerne være venner

Jannie Ree har ingen kontakt til sin eksmand Karsten Ree.
Det fortalte hun til SE og HØR, der mødte hende til arrangementet Årets Håndværker.
Og det er noget, der ærgrer hende.
- Når vi nu var gode venner og sagde farvel til hinanden, så synes jeg da, at det er øv, at vi ikke kan være venner. Jeg synes, det er mærkeligt, for vi havde egentlig sagt ordentligt farvel og givet hinanden et kram, og så går jeg ud af døren, og så sker det hele. Jeg føler lidt, at det slet ikke er Carsten, men børnene, der har taget over.
Hun siger, at hun godt er klar over, at der er løbet meget vand under broen, siden de to gik fra hinanden, hvilket ikke har gjort situationen lettere.
Men hun havde alligevel håbet, at to personer, der har været sammen i 11 år - som tilfældet er for de to - kunne have holdt fast i venskabet.
Om det det håb fortsat er der, ved hun ikke.
- Jeg kan ikke sige, hvad fremtiden bringer. Jeg ved ikke, hvor sagerne ender, for lige nu er det et stort virvar (...) Jeg synes altid, det er rart at være venner, og det er i hvert fald ikke rart at gå fra hinanden og være uvenner.
Den seneste udvikling i striden mellem det tidligere par kom, da Retten i Hillerød tidligere på måneden besluttede, at Janni Ree og forlaget Buster Nordic skulle "tilbagekalde allerede udgivne eksemplarer af bogen fra distributører og detailhandlen" af bogen "Evig Diva".
Derudover måtte Janni Ree og forlaget ikke yderligere udgive eller på anden måde offentliggøre visse nærmere angivne dele af bogen, der ifølge SE og HØRs oplysninger vedrører Karsten Ree.