KendteI går

Janni Ree måtte aflyse: Havde alt for travlt til Schweiz-tur

Janni Ree og kæresten, Jeppe Stokholm, skulle have været et smut til alpelandet Schweiz her i vinteren. Men det havde Janni Ree altså ikke tid til
De kendte strømmer ind på den røde løber. Her ses den tidslige forsidefrue Janni Ree og hendes kæreste, Jeppe Stokholm.
tidligere forsidefrue Janni Ree og hendes kæreste, Jeppe Stokholm har travlt for tiden.
 Foto: Martin Høien

Janni Ree og Jeppe Stokholm besøger ofte Schweiz, da det er her, Jeppe Stokholm bor til daglig.

Sådan en tur skulle de også have været på her i januar, men den var Janni Ree altså nødt til at aflyse i sidste øjeblik.

Hun kunne nemlig ikke få det til at gå op i sin kalender, da det angiveligt vælter ind med jobtilbud og projekter.

Det fortæller hun til den fremmødte presse, herunder SE og HØR, da vi møder hende på den røde løber tirsdag aften i forbindelse med gallapremieren på "Companion".

- Januar har været lidt ligesom en ketchupflaske, hvor det bare har sprøjtet ud med opgaver, så det er lidt vildt, siger den tidligere forsidefrue og fortsætter:

- Vi skulle faktisk have været tilbage til Schweiz i morgen, men det kan vi ikke, fordi der er alt for meget at lave.

- Så vi er nødt til at udskyde det.

De kendte flokker til gallapremiere på "Companion"

- Er det dig, der har mange opgaver?

- Ja, det er mig. Han har sit eget, han kan arbejde alle steder fra. Så ja, det er mig.

Teaser flere nye projekter

Fornylig kunne Janni Ree og Linse Kessler i forbindelse med Reality Awards afsløre, at de i 2025 vil være at finde på skærmen sammen.

De kunne dog ikke sige så meget om, hvad projektet konkret handler om. Og det har ikke ændret sig endnu, fortæller Janni Ree tirsdag aften:

- Jeg må ikke sige noget, siger hun og fortsætter:

- Men der er rigtig mange opgaver.

Den tidligere Odseet-model fortæller samtidig, at der kommer flere tv-projekter i det kommende år, ligesom hun også nævner, at hun vil springe ud i nogle "helt andre ting".

Sponsoreret indhold