
Janni Rees arv svinder ind: I kapløb med tiden

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Janni Ree åbner døren ind til soveværelset
Da Janni Ree i 2015 på rådhuset i Rudersdal sagde ja til at gifte sig med den 24 år ældre Karsten Ree, var han dobbelt milliardær og ramt af kræft i blæren.
Siden brylluppet med Janni har 77-årige Karsten Ree givet en stor del af milliardformuen til sine voksne børn og tabt en hulens masse millioner på investeringer i Alibaba-aktier. Nu er han ”kun” kvartmilliardær.
Otte år efter at have fået kræftdiagnosen er den tidligere ejer af Den Blå Avis ikke mere syg og svækket, end at han følges med sin midaldrende kone, når de tilbydes gratis billetter til rød løber-arrangementer.

Dømt for snyd
For mange var det i 2015 en stor overraskelse, at Oddset-Janni, som tidligere havde nedlagt unge kendisser som f.eks. Grand Prix-sangeren Søren Poppe, sportsværten Jimmy Bøjgaard samt fodboldspillerne Jes Høgh og Jesper Christiansen, pludselig valgte en gammel syg mand som sin nye partner.

Parret havde inden brylluppet i 2015 kendt hinanden et par år. Karsten støttede Janni, da landsretten i 2013 idømte hende et år og tre måneders fængsel for at have snydt en syg ældre mand for et millionbeløb.
Muligheden for at blondinen skulle fejre kobberbryllup med den safaribegejstrede rigmand virkede dengang usandsynlig.

Men æresporten foran parrets 527 kvm store hjem Vedbæklund rykker nærmere og nærmere. Den store festdag er kun fire år væk.

Wafande raser over Karsten og Janni Ree - I burde skamme jer!
Forhåbentlig har Karstens fire voksne børn Rikke, William, Christian og Oliver råd til både æresport og hornorkester, når deres til den tid 81-årige far og 57-årige papmor skal fejres.
Pengetanken skrumper
Tvivlen om Ree-imperiets overlevelse er velbegrundet. Kassen bliver nemlig drænet for penge for tiden.
Værst er det gået i anpartsselskabet Karsten Ree Holding B, som i 2022 tabte svimlende 536 mio. kr. Sønnerne ejer størstedelen, mens Karsten Ree kun ejer syv procent. Derfor er Karsten Rees tab her begrænset til 37,5 mio. kr.
I Karsten Ree Holding C, som bl.a. står for driften af Africa Tours, er der et minus på 110,5 mio. kr. Karsten ejer "heldigvis" kun en procent af anpartsselskabet, og derfor er hans andel af underskuddet godt en mio. kr.
I KR Holding A er der et underskud på 43,8 mio. kr. Da Karsten Ree ejer 10 procent af selskabet, har han her mistet 4,4 mio. kr.
Sidste år tabte Karsten Ree år omkring 43 mio. kr. på sine forretninger.
Der er blevet spekuleret meget i, hvor meget eller hvor lidt Janni arver, når Karsten dør, men han holder testamentet tæt til kroppen.
Ny kone hvert 10. år
Hvis man lægger den anslåede værdi af Karsten Rees Vedbæk-villa og lejligheden i Hellerup sammen med hans andel af Ree-koncernens selskabsformuer, så er han i dag god for omkring 260 mio. kr.
Og Karsten kan under normale omstændigheder ifølge lovgivningen begrænse Jannis arv til 12,5 procent, Det svarer til omkring 32 mio. kr. eller nogenlunde det samme som prisen på den 203 kvm store Øresundslejlighed, som han købte sidste år.
Om Janni får andet end hunden med sig, hvis hun flytter fra Vedbæklund inden kobberbrylluppet, er nok tvivlsomt.
De fleste kender anekdoten om, at Karsten betalte for en lillebitte bolig til en af sine ekskoner, da de blev skilt. Men kun fordi hun var mor til hans børn.
En anden af Karsten Rees ekskoner fik et sæt gardiner med sig.
Janni er på flere måder i kapløb med tiden. Da Karsten forlod en af sine ekskoner, skete det med bemærkningen:
– Jeg skifter hvert 10. år..