Jeanette Ottesen taler ud om Marcos utroskab: - Det var en hobby for ham
De blev beskrevet af deres omgangskreds som et powerpar. Sådan et par, der kan klare alt. Jeanette Ottesens veninder sagde endog ”alle har brug for en Marco i deres liv”.
LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen sætter ord på skilsmisse: – Det var en bombe uden lige
Men det hele var en stor løgn.
Det fortæller den tidligere elitesvømmer i Radio4-programmet ”Skilsmissen”.
Den grufulde sandhed gik op for Jeanette, da Marco forrige år ringede hende op for at fortælle hende, at han havde været sammen med en anden.
Ottesen fandt efter telefonsamtalen sin indre detektiv frem og tog kontakt til Marcos venner og bekendte, og det skulle hurtigt vise sig, at omfanget af sidespring var langt mere chokerende, end Marco havde givet udtryk for i telefonen.
En af Marcos kolleger indvilligede således i at fortælle, hvad hun vidste – og det var ikke så lidt, for hun var selv en af Marcos mange kvinder.
- Jeg finder ud af, at aftenen forinden blev han taget på fersk gerning med en anden kvinde. Men det var en anden kvinde end hende, han nævnte for mig i telefonen, så der er ikke noget, der giver mening.
- Så finder jeg ud af, at der er hende, jeg taler i telefon med, og så er der hende, som Marco indrømmede, og så er der en masse, masse andre.
Der er med andre ord ikke tale om et enkelt sidespring, men mange. Både venner og bekendte samt en masse fremmede har gennem de 10 år hun var sammen med Marco.
- Der er simpelt hen så mange mennesker involveret i det her, at det er klamt. Og det værste ved det er, at han har gjort det, mens jeg har været gravid. Han har gjort det, mens vi er blevet gift, siger hun og tilføjer:
- Tænk, hvis han havde givet mig en kønssygdom, mens jeg havde været gravid.
Hun sidder og smågriner lidt i æteren, men det er på ingen måde, fordi hun synes, det er sjovt. Det er snarere, fordi det er vanvittigt, hvad hun har været igennem.
- I 10 år har han aldrig nogensinde været mig tro. Det har været en hobby for ham. Det har været jagten på at få bekræftelse, fortæller hun.
Det værste i hele den rædselsfulde fortælling er, at hun har levet 10 år sammen med en person, som hun slet ikke ved, hvem er.
- Alle de gode minder, alle de ferier, alle de vidunderlige minder, vi har, de er lige pludselig ikke så vidunderlige. Der er kommet en skygge hen over dem. For hvem lå han og bollede med, da vi blev gift? Hvem lå han og bollede med, da jeg var gravid med Billie, lyder det.
Den serielle utroskab har dog ikke fået Ottesen til at miste troen på kærligheden. I sommer dukkede hun op til filmpremiere med sin nye kærlighed Christian.
Til vært Marie Qvortrup Sloma fortæller svømmedarlingen da også, at hun godt tør gifte sig igen.