Jeanette Ottesen udsat for utroskab: Påvirker mit nye forhold
LÆS OGSÅ! JEANETTE OTTESEN: ALT ER ØDELAGT
Et så voldsomt svigt, som Jeanette Ottesen blev udsat for af sin utro eksmand Marco Loughran, sætter naturligvis sine spor.
Det har den tidligere olympiske svømmer måtte indse.
Parret, som har datteren Billie-Mai på seks år og sønnen Harley på to, gik fra hinanden for to år siden, da Jeanette fandt ud af, at Marco havde været hende utro med flere kvinder.
Det brutale brud har ændret den tidligere svømmer, som stadig bærer rundt på det store svigt den dag i dag. Eksmanden er dog blevet taget til nåde af Jeanette, som i dag har en ny kæreste.
- Jeg kommer aldrig til at glemme det, der skete, og det er et slags traume, der er blevet overført til mit nuværende forhold, men jeg har tilgivet Marco, siger Ottesen i et blogindlæg.
Tilgivelsen af eksmanden var nødvendig for, at Jeanette kunne komme videre med sit liv og kigge ind i en fremtiden præget af konflikt og skænderier.
- Jeg valgte at sætte et punktum og sige: ”Nu må vi se fremad, fordi der kommer mange ting, hvor vi skal dele – fødselsdage, store begivenheder, børnebørn og den slags", forklarer hun.
Da Jeanette blev skilt fra Marco kiggede hun ind i en fremtiden som alenemor og single som dengang 34-årige. Det gjorde den tidligere svømmer bekymret.
- Da jeg blev skilt fra Marco, tænkte jeg: ”Hvem vil have den her pakke – mig og to små børn.” Men det viste sig så, at det var der én, der rigtig gerne ville, fortæller hun og uddyber:
- Min kæreste har hjulpet mig lige siden, vi mødtes, været en stor støtte og sagt til mig, at det hele skal nok gå.