Kendte19. november 2023

Jencel-parret gjorde reklame i populær podcast: Nu redigerer DR sekvensen ud

Parret Pelle Peter og Maria Jencel fortalte begejstret om deres hus, som de for nylig har sat til salg, i DR-podcasten ”Du kender typen”. Afsnittet er nu blevet rettet til
Blot fordi man har travlt med at få afsat huset, går den ikke at reklamere for boligannoncen på DR. 
Blot fordi man har travlt med at få afsat huset, går den ikke at reklamere for boligannoncen på DR.
 Foto: Jesper Sunesen

Læs også: Hvis huset bliver solgt: Her vil Jencel bo

Er man medvirken i en statsfinansieret podcast, som DR’s ”Du kender typen”, må man holde sig fra at gøre reklame for eksempelvis sit eget igangværende hussalg.

Det står særligt klart, efter DR fredag måtte fjerne en del af livstilsudsendelsen på lyd, som lægger sig op af tv-formatet ”Kender du typen”, hvor Anne Glad og Jacob Holst skal forsøge at gætte identiteten på ugens kendte hovedperson.

I podcasten medvirkede radioparret Pelle Peter Jencel og Maria Jencel den 31. oktober, og her blev der altså talt lige lovlig begejstret om deres villa i Brønshøj, som de tidligere på efteråret satte til salg efter at have boet i det med deres to børn i mindre end to år.

Musikvideo og bondegård

Blandt andet blev der sagt:

– Hvis du vil købe en helt vidunderlig villa i ret god stand med stor have, og egern i træerne, så skynd dig, siger Pelle Peter Jencel, der herefter beskriver parrets hjem i Brønshøj som en blanding mellem noget fra en musikvideo og en bondegård.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-19/dr-0704321.jpg
Vært på podcasten "Du kender typen" dykker hver uge ned i kendte gæsters økonomi og privatforbrug, men kom til at bruge lidt for rosende vendinger om Jencel-parrets hus med tilhørende "til salg"-skilt.
 Foto: Agnete Schlichtkrull, DR

Vært på podcasten, Anne Glad, bryder ind:

– Man kan gå ind i Home og søge på Veksøvej 73 og så kan man se nogle fine billeder af denne her smukke smukke villa, så skynd jer at gøre det.

Og det er altså denne del af det, som nu er klippet ud, men som blev afspillet på TV 2 News søndag formiddag.

Rettelsen fra DR’s side er nemlig sket, efter TV 2-magasinet ”Presselogen” stillede spørgsmålet: Må man reklamere for gæsternes hus i en podcast? Særligt når den ene af gæsterne, Pelle Peter Jencel, er vært i DR.

I søndagens udgave af ”Presselogen” får vi således forklaret, at vært Anne Glad og ansvarlig chef på DR, Mette Line Thorup har fået mulighed for at medvirke i programmet, men at de har takket nej.

I stedet dukkede der en pressemeddelelse op på DR’s hjemmeside fredag, hvor det fremgår, at de har redigeret i podcastafsnittet.

– Den 31. oktober 2023 medvirkede parret Maria Jencel og Pelle Peter Jencel i et afsnit af podcasten ”Du Kender Typen” om deres forbrug og privatøkonomi. Parret fortalte blandt andet om deres flytteplaner og igangværende hussalg, men efter publicering af afsnittet er en sekvens redigeret ud, hvor værten roste huset og eksplicit henviste til boligannoncens placering på nettet, lyder det fra DR.

Jencel-parret købte deres 180 kvadratmeter store villa i Brønshøj i december 2021.

Drømmen kræver et salg

I den siden redigerede DR-podcast fortæller Pelle Peter og Maria også, hvorfor de nu har valgt at sætte til salg.

– Nu har vi så fået mulighed for måske at købe en lejlighed i samme bygning som Marias forældre i på Christianshavn, lyder det først fra 36-årige Pelle Peter.

Herefter forklarer hans hustru videre:

– Det er den eneste grund til at flytte derfra. For det levede op til alt det, vi drømte om. Vi har brugt haven helt vildt, plantet krydderurter, sået blomster og leget derude med børnene og indrettet det så hyggeligt. Der er rigtig mange af de drømme, som jeg havde, og som Pelle sikkert også have, som er gået i opfyldelse i det hus.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-19/20220914-mr-fck-007.jpg
Parret vil rigtig gerne videre på Brønshøj, da drømmen venter på Christianshavn
 Foto: Mikael Rieck

– Og så sker der bare det, at vi internt får tilbudt en lejlighed i den gård, hvor jeg er vokset op. Og der bor mine forældre stadig. Tanken om at bo ti meter væk, hvor man lige kan løbe op ad trappen til bedsteforældrene, er noget helt særligt. Men jeg kan heller ikke tale for meget om det, for det er jo ikke sikkert, at det sker, siger Maria Jencel.

– Vi kan selvfølgelig ikke have to boliger på en gang, så nu skal vi lige af med huset, lyder det videre fra Jencel, som altså hermed afslører, at købet af lejligheden er betinget af villasalget ude i Brønshøj.

Pelle Peter og Maria Jencel sagde "ja" til hinanden på Bornholm i 2019, og har sammen to børn - Penelope og Bobby.

Sponsoreret indhold