Kendte21. juni 2024

Jenna Dewan er blevet mor for tredje gang

Den amerikanske tv-personlighed og skuespiller Jenna Dewan har født sit tredje barn
Danseren og skuespilleren Jenna Dewan er blevet mor endnu en gang.
Danseren og skuespilleren Jenna Dewan er blevet mor endnu en gang.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Den amerikanske skuespiller Jenna Dewan afslører, at hun venter barn nummer tre

Den 43-årige Jenna Dewan er blevet mor igen!

"Witches of East End"-skuespilleren afslører nemlig på sin Instagram-profil, at hendes tredje barn er kommet til verden.

Det skriver hun i to opslag, som hun har delt med sine 9,5 millioner følgere.

- Fra det øjeblik, du ankom, har du bragt enorm glæde og kærlighed ind i vores liv... din milde ynde, sødme og skønhed har betaget hele vores familie.

Den lille pige kom til verden den 14. juni.
Den lille pige kom til verden den 14. juni.
 Foto: Instagram/jennadewan

- Vores hjerter er fyldt med kærlighed, og vi er virkelig velsignede af din tilstedeværelse. Velkommen til vores verden, lille pige, lyder det i opslaget, der også viser billeder af den lille sag.

Jenna Dewan fortæller desuden, at familiens nyeste medlem har fået navnet Rhiannon Lee Kathryn Kazee, og at hun blev født den 14. juni.

"Step Up"-stjernen danner til dagligt par med Steve Kazee, og de er i forvejen forældre til den treårige søn Callum.

Derudover har hun også den 11-årige datter Everly, som hun deler med eksmanden Channing Tatum.

Jenna Dewan og skuespiller Steve Kazee.
Jenna Dewan og skuespiller Steve Kazee.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

Jenna Dewan og Channing Tatum gik fra hinanden i 2018, og selvom begge parter har fundet andre kærester, så har skilsmissen ikke været en nem en af slagsen.

De er nemlig i krig om økonomiske uenigheder vedrørende overskuddet fra "Magic Mike"-franchisen, som Jenna mener, at hun har delvis ret til.

Channing Tatum og Jenna Dewan var i mange år et af de helt hotte par i Hollywood. De gik fra hinanden i 2018.
Channing Tatum og Jenna Dewan var i mange år et af de helt hotte par i Hollywood. De gik fra hinanden i 2018.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

Tatum danner par med kendisdatter og skuespiller Zöe Kravitz. De blev første gang spottet sammen i august 2021 og sidste år kom det frem, at parret er forlovet.

Sponsoreret indhold