Kendte14. januar 2022

Jennifer Aniston au naturel: Se hende uden makeup

Den 52-årige "Venner"-stjerner stråler med morgenhår og nul makeup
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I 90'erne var hun gallionsfigur for den ikoniske frisure "The Rachel", som Jennifer Aniston havde, da hun spillede Rachel Green i hitserien "Venner".

Og siden da har den nu 52-årige skuespiller været kendt for sine altid velplejede - og ofte perfekt glattede - lokker.

Derfor var det et noget andet look, som stjernen for nylig delte med sine knap 40 mio. følgere på Instagram.

Her er de normalt perfekt stylede lokker blevet til en stor, krøllet manke.

Artiklen fortsætter under billedet

På billedet har skuespilleren heller ikke makeup på, så fans får altså deres idol at se helt au naturel.

Aniston tilskriver sin viltre frisure vejret:

- Okay, luftfugtighed... Lad os gøre det, skriver hun til de to Instagram-billeder, hvor hun også tagger sit eget hårplejemærke LolaVie - man skulle vel være et skarn, hvis man ikke lukrerede på sit ikoniske hår.

Selv om det blev en populær og kopieret frisure, så har Aniston tidligere afsløret, at hun ikke selv var stor fan af "The Rachel":

- Hvordan siger jeg det her? Jeg synes, det er den grimmeste frisure nogensinde, har hun fortalt magasinet Allure.

https://imgix.seoghoer.dk/megaetcdfrieec263_177648.jpg
 Foto: MEGA

Her ses Jennifer Aniston med den famøse "The Rachel" i 1996. Foto: MEGA

Sponsoreret indhold