Jennifer Aniston har denne uvane i "Venner" - når først du opdager det, kan du ikke glemme det
Selvom du måske har bingewatchet "Venner" op til flere gange, så har du måske ikke lagt mærke til, at Jennifer Aniston, der spiller Rachel Green i serien, konsekvent gør én bestemt ting.
En vaks bruger på TikTok gør os opmærksomme på uvanen, men når først man har opdaget det, kan man ikke abstrahere fra det - og det advarer TikTok-brugeren, der hedder cts.trphe da også om.
Det er en anden TikTok-bruger, der spørger, hvad man har set i medierne, og efterfølgende ikke kan glemme.
Og det er så her, "Venner"-opdagelsen kommer på banen - dog med en advarsel:
- Det, jeg siger nu, kommer til at ødelægge dit liv, specielt hvis du er stor fan af "Venner", indleder cts.trphe på TikTok.
- Hvis du er stor fan af showet, så beder jeg dig om at scrolle videre, fordi det kommer til at ødelægge dit liv, slår han fast, inden han kommer til selve afsløringen:
- Jennifer Aniston har sådan en tic med sin stemme, som hun gør før hver eneste sætning, som hun starter med i alle shows, hun er med i, forklarer han.
- Det er meget specifikt, og det er meget svært ikke at se, når først man har lagt mærke til det, beskriver han.
Efterfølgende viser han en række sammenklip af Jennifer Aniston i "Venner", der rømmer sig kraftigt, før hun indleder en sætning.
Du kan se Jennifer Anistons "uvane" i klippet herunder: