Kendte9. november 2021

Jennifer Aniston i pinlig Instagram-bommert

De mest opmærksomme af 52-årige Jennifer Anistons 38,5 millioner følgere bemærkede måske, at det ikke var ”Venner”-stjernen selv, der lavede kaffen i går?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Endnu er hun ret ny i jobbet som influencer.

Men den verdensberømte skuespiller og 90’er-ikon Jennifer Aniston, gør allerede som alle andre med reklamesamarbejder på Instagram – nemlig at reklamere for collagen-pulver.

Dog kunne noget tyde på, at Aniston lige skulle være en smule mere opmærksom i klipperummet, når hun sammensætter sine små, friske reels til tonerne af Whams ”Wake Me Up Before You Go-Go”.

Orker ikke at lave kaffen selv

Det var ifølge DailyMail profilen Celeb Spellcheck, der afslørede den amerikanske stjernes åbenlyse Instagram-brøler.

I hendes video skal man bemærke farven på hendes negle, der er dybrøde, alt imens hun laver kaffe og hælder ”collagen creamer” i. Da den evigt unge Aniston til slut tager en tår og nyder indholdet i koppen, er hendes negle dog en ganske anden farve.

Ups.

- Er muligvis i søvnparalyse, men de der A-listnavne, der reklamerer for collagenpulver, bruger de ikke engang deres egne hænder, når de skal lave kaffe? RIP, popkultur.

Sådan skriver profilen, der slutter opslaget om afsløringen af Anistons neglekiks.

- Kendte mennesker er så fucking kedelige for tiden.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/jenni.png
 Foto: Instagram, Jennifer Aniston

Fejlen er ret stor, når man først bemærker den. Det er en ommer, Jen.
(Foto: Instagram, Jennifer Aniston)

Mens nogle brugere på det sociale medier spekulerer i, om hun har optaget sekvensen over flere dage, eller om hun simpelthen med vilje har inkluderet den åbenlyse fejl, er der andre, der spørger: Hvorfor overhovedet reklamere for collagenkaffepuvler, når man er en kæmpe Hollywoodstjerne.

- Jeg tænker, hun er nede og bruge af sine sidste 300 millioner dollars nu, joker en bruger i kommentarerne.

Jennifer Aniston befandt sig i 2019-opgørelsen i Forbes på en femteplads på listen over bedst betalte skuespillerinder i verden.

Sponsoreret indhold