Kendte7. marts 2015

Jensens Bøfhus i modvind (igen): Afviste blind mand og førerhund

Jørgen ville fejre sit 9-årige barnebarn - men kunne ikke få sin førerhund med ind på restauranten
Af af
Jensens Bøfhus i modvind
Jensens Bøfhus i modvind
 igen



Først gjorde Jensens Bøfhus sig lettere upopulær hos danskerne, da familierestauranten hev Jensens Fiskerestaurant i Sæby og ejeren Jacob Jensen i retten for at bruge et restaurantnavn, der mindede for meget om familierestaurantens navn.

Og nu kan restauranten igen ende i et stormvejr.

Årsagen er, at restauranten torsdag aften nægtede Jørgen Eckmann adgang med sin førerhund Buster og sit ni-årige barnebarn.

Det skriver bt.dk.

LÆS OGSÅ: Pony-drab, kendis-bryllup og navnekrig hos Jensens Bøfhus: Her er årets historier

Jørgen Eckman, der er blind og Formand for Dansk blindesamfund i Nordsjælland, ville torsdag aften en tur på familierestauranten for at fejre sit barnebarns fødselsdag på Jensens Bøfhus i Hillerød, men her fik den blinde mand besked på at forlade restauranten. Årsagen var hans førerhund.

Den havde ikke adgang på grund af levnedsmiddelloven, lød begrundelsen fra personalet, som beklagede og tilføjede, at hans hund var mere end velkommen til at blive uden for, mens Jørgen Eckmann spiste på restauranten.

- Det er jo en vanvittig idé. En førerhund er et hjælpemiddel stillet rådighed af min kommune, som koster halvandet hundrede tusind, og det stiller man ikke uden for døren. Jeg har før haft den ubehagelig oplevelse, at en hund er blevet stjålet, når man stiller den udenfor. Man tror det jo næsten ikke, men det sker, siger Jørgen Eckmann til bt.dk.

Fordi Jørgen Eckmann er formand for Dansk blindesamfund i Nordsjælland, er han bekendt med lovgivningen, og ifølge ham står der ingen steder i loven, at hunde ikke er velkomne på en restaurant.

I stedet står der, at restauranten helt lovligt kan lukke førerhunde ind, hvis de ønsker det.

LÆS OGSÅ: 92.400 vil bokotte Jensens Bøfhus... og tallet stiger

Indehaver af Jensens Bøfhus Palle Skov Jensen beklager nu episoden og undskylder på vegne af sine ansatte.

- Vi vil gerne beklage, at han har haft en dårlig oplevelse i vores restaurant. Det er en dum menneskelig fejl, hvor vores personale ikke kan skelne mellem almindelig hunde og førerhunde. Selvfølgelig diskriminerer vi ikke handikappede, og blinde mennesker og deres førerhunde er altid velkomne hos os. Derfor har vi også inviteret hans familie på en middag på vores regning, siger Palle Skov Jensen til bt.dk.

Sidst restauranten endte i modvind var i september sidste år, da Jensens Bøfhus vandt en navnesag i Højesteret. Restauranten havde hevet Jensens Fiskerestaurant i Sæby og ejeren Jacob Jensen i retten for at bruge et restaurantnavn, der mindede for meget om familierestaurantens navn.

LÆS OGSÅ: Derfor boykotter tusindvis Jensens Bøfhus

Dommen fik tusindvis af danskere op i det røde felt, og både på Jensens Bøfhus' officielle Facebook-side og på en nyoprettet Boykot Jensens Bøfhus væltede det ind med kritik:

- Sidste gang jeg sætter mine ben hos jer, efter at I har trynet en lille mand, fy for satan, I må skamme jer, håber at alle fravælger at spise hos jer. Jeg vil gøre mit til, at folk får jeres sande ansigt at se, skrev en blandt andet.

- Jeg har netop bestilt et bord til 6 personer, men vi kommer ikke. Det burde alle gøre det næste halve år. Så bliver det måske lidt mere tomt i deres restauranter end hvis "de få" som ser denne side samt læser aviserne boykotter Jensen's. For en ting er at sige at man ikke vil komme der, noget andet er at om man overholder det. Det bliver lidt lettere at overholde, når der ikke er plads til at bestille et bord til Jensen's - STORE PRISER - små kedelige og seje bøffer, lød det fra en sur kunde, mens en anden blot skrev:

- Føj for "jensens" da!. Tæt på at et godt gammelt dansk familienavn er ved at være det ny skældsord!.. tillykke med det!.

Sponsoreret indhold