
Jep, den er god nok! Her føder kvinde på forsædet

Denne kvinde føder hurtigere, end hendes mand kører bil. Sådan bogstavelig talt.
Amerikanske Rudia Napier nåede således at føde en velskabt datter på forsædet, inden hendes mand forsøgte at nå – men altså ikke nåede – hospitalet i den amerikanske delstat Nevada.

Den vilde video valgte familien efterfølgende at dele på Facebook. Her kan man se, hvordan den hårdt pressede kvinde er kommet i gedigen tidsnød.
Artiklen fortsætter under billedet...

Få øjeblikke efter kom den lille ny til verden. Foto: Facebook
- Mike! Babyen kommer nu!, råber Rudia i videoen, mens hendes mand iler mod hospitalet i parrets bil.
På bagsædet sidder deres børn – og deres 10-årige søn bevarede altså det kølige overblik og havde overskud til at filme, mens fødslen ganske dramatisk udviklede sig.

Hjernedød kvinde holdt i live i 123 dage – føder velskabte tvillinger
Der kom således en del råberi og skrigeri – både fra mor og de to døtre på bagsædet – og vupti: Så kom der en lille nyfødt pige til verden.
- Hun er så smuk!, udbryder en tydelig bevæget Rudia i videoen, som du kan se længere nede i artiklen.

”Topmodel”-vinder føder live på Facebook
Artiklen fortsætter under billedet...

Efter sin første køretur blev den lille pige kortvarigt indkvarteret på hospitalet. Foto: Privat
Fødslen fandt sted 25. maj – to uger før termin.
Trods den lidt pudsige entré har både mor og barn – samt børnene på bagsædet – det godt.
Farmand Michael fortæller på Facebook, at hele oplevelsen var "et smukt mareridt".
Den lille ny har fået navnet Jolee Laverne.
Du kan se den vilde video herunder: