Kendte28. november 2024

Jesper Panorama undskylder efter hård kritik: Jeg kan være en stor mundfuld

Tv-kokken erkender, at han ledelsesstil har skabt utryghed blandt de ansatte, og så undskylder han blandt andet for at have bedt en medarbejder trodse en sygemelding
Tidligere ansatte beskylder Jesper Panorama for at skabe et utrygt arbejdsmiljø. 
Tidligere ansatte beskylder Jesper Panorama for at skabe et utrygt arbejdsmiljø.
 Foto: Martin Høien

Jesper Panorama, der er kendt fra "Fem fede kokke" og "Go' Morgen Danmark", er havnet i massiv modvind.

Det sker efter hård kritik fra tv-kokkens tidligere ansatte, der overfor TV MIDTVEST beretter om et ubehageligt arbejdsmiljø på Silkeborg-restauranten Panorama Mad.

I et langt opslag på Facebook reagerer 55-årige Jesper Panorama på kritikken.

Her undskylder han blandet andet for sin ledelsesstil, som han erkender har skabt utryghed blandt de ansatte.

Ligeledes undskylder han for en konkret episode, hvor han bad en medarbejder trodse sin sygemelding og møde på arbejde alligevel.

Tv-kokken benytter dog samtidig muligheden for at slå fast, at succes kræver "passion, fokus, koncentration og disciplin" og forklarer, at det til tider har været nødvendigt at hæve stemmen overfor sine ansatte.

- Ja, jeg kan bestemt være en stor mundfuld for de få, men jeg er en tilpas mundfuld for de fleste. Mange har sagt og vist gennem årene, at de holder meget af mig som leder, restauratør og menneske.

- Ja, jeg har hævet stemmen overfor nogle få ansatte, som gentagne gange har lavet fejl, der er gået ud over kolleger, gæster og/eller har kostet mig penge. Ja, jeg har hævet stemmen i situationer, hvor nogle ansatte har opført sig uacceptabelt overfor deres kolleger eller handlet på et mandat, de ikke havde.

- Er jeg fuldstændig fejlfri som leder? Nej, det er jeg absolut ikke. Jeg begår ledelsesmæssige fejl i min iver efter at motivere de ansatte til at bidrage til et stærkt arbejdskollektiv, der sætter gæsterne i centrum, skriver han blandt andet.

Alligevel erkender Jesper Panorama, at der er plads til forbedering, og tv-kokken bedyrer, at en selvransagelse har fundet sted over længere tid. Han lover samtidig, at han vil vende tilbage som en endnu bedre leder og menneske.

I kølvandet på den massive modvind har Jesper Panorama informeret "Go' Morgen Danmark" om den verserende sag, og de har af den årsag besluttet at give ham fri "til at forholde sig til den".

Læs hele opslaget her:

Sponsoreret indhold