Jesper Riefenstahl fra ”Fred til lands”: Jeg er en bonderøv
For Jesper Riefenstahl, 40, var det noget helt særligt at spille rollen som bodegaejeren Tom i DR's "Fred til lands".
Serien blev nemlig optaget i det område på Fyn, hvor han selv er vokset op.
– Der er nogle ringe, der slutter. Så spæner man ud af byen som teenager og kommer tilbage som – synes jeg – nogenlunde voksent menneske og skal arbejde der. Det, synes jeg, er fedt! Der er en masse minder, der kommer op, siger skuespilleren, som er opvokset i Gummerup, mens serien er optaget i Ebberup og omegn.
Artiklen fortsætter under billedet ...
"Fred til lands" er en psykologisk thrillerserie, som sendes hver søndag på DR. (Foto: DR / Agnete Schlichtkrull)
– Jeg har spillet rigtig meget fodbold, og der har vi jo spillet mod hinanden.
Jeg kørte også forbi mine forældres hus på vej på arbejde, når jeg kørte fra Sjælland mod Assens, siger Riefensthal, som også nogle gange havde sine to sønner, Buster på fem og Carlo på tre, med til Fyn, når han skulle på optagelse.
Morten Hee Andersens store drøm opfyldt
– Så kunne de se bedstemor og bedstefar, og så kunne jeg tage på arbejde og komme hjem om aftenen og putte dem. Så det var en helt perfekt løsning, siger han og griner.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sammen med Bibi, spillet af Lene Maria Christensen, 47, ejer Jesper Riefenstahls karakter Tom bodegaen Syveren i en lille provinsby på Fyn, hvor de – ligesom byens andre borgere – bliver terroriseret af den lokale plageånd Mike, som bliver spillet af Morten Hee Andersen. (Foto: DR (Tine Harden))
Skal luge og høste
Moderen til sønnerne er Jespers hustru Alaya, 37, som er konceptuel kunstner.
Marijana vil gerne have børn, men… Jeg er ikke skruk
Sammen bor familien i Permatopia – et selvforsynende landbrugs- og bofællesskab i Karise, som de var blandt de første til at flytte ind i.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Jeg er fuldstændig vild med Lene Maria. Jeg synes, hun er en vidunderlig skuespillerinde, jubler han. (Foto: Peter Grosen)
Da parret skulle være forældre, var de enige om, at de gerne ville rykke ud på landet.
– Vi skulle finde den her velfungerende landsby, og så fandt vi en helt ny landsby, som lige var bygget færdig, da vi flyttede ind. Og det er superfedt. Vi er nogle bonderøve begge to, lyder det med et smil fra Jesper Riefensthal.
Teatermand
Udover rollen som Tom i DR-serien har Riefensthal blandt andet medvirket i filmen "Hvidsten Gruppen" fra 2012, hvor han spillede Peter Sørensen, ligesom han har haft rollen som Bjarne i "Klovn".
Men det er ifølge skuespilleren mest teater, han har gjort sig i.
– Teater er min hjemmebane, siger Jesper, som blev uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2006.
– Jeg har ikke haft fri siden 2006, hvilket er vanvittigt privilegeret og virkelig skønt.
Når han ikke er på optagelser eller spiller teater rundtom i landet, er det derfor familien og livet i bofællesskabet, som kalder.
– Og så skal jeg gå i marken og se, om der er noget, jeg kan hjælpe med der – og det er der. Der er altid noget, der skal luges, plantes, sås eller høstes, siger skuespilleren.
Lene Maria Christensen: Helliger sig familien
– Når jeg endelig er hjemme, skal der også lægges nogle timer der. Det er den dårlige samvittighed, ik'? At melde sig ind i et fællesskab og så tage på arbejde i et halvt år.
Du kan se "Fred til lands" søndag kl. 20.00 på DR 1.