Jesper Skibby har afsløret alt: Nu lukker jeg døren
I 2005 vågnede han, da politibetjente lyste ham ind i øjnene. Jesper Skibby lå på græsset i en park i Husum. I en cocktail af piller, sprut og kokain anede han ikke, hvordan han var havnet dér. Og den tidligere top-cykelrytter har flere gange været nede og bide i græsset.
Nogle år forinden var han ustoppelig på to hjul – Jesper Skibby er den eneste dansker, der har vundet etaper i de tre store cykelløb: Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España.
Mellem 1986 og 1999 sejrede han i alle de store løb og blev samtidig hele Danmarks kæledægge, som altid var god for en kæk kommentar.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kærligheden mærker man tydeligt hjemme hos Skibby. – I vores familie siger vi 10-15 gange om dagen, at vi elsker hinanden, fortæller Mette, som sørger for at ordne alt det praktiske i sin mands liv. – Mette er fantastisk, siger Jesper. Foto: Hanne Juul
Men bag vittighederne gemte sig en usikker ung mand, som var præget af nerver og præstationsangst.
Jesper Skibbys kone forbliver hjemmegående: Han kan intet husligt
Skibbys pillemisbrug blev grundlagt, da han i 1993 styrtede på cyklen og udviklede epilepsi. Han fik medicin får at holde anfaldene i ave, men i forvejen tog cykelrytteren også valium, som er stærkt beroligende, muskelafslappende og afhængighedsskabende.
Mistede sin identitet
Da hans karriere stoppede i år 2000, anede han pludselig ikke, hvem han selv var, og han røg ned i et sort hul og forsøgte to gange at tage sit eget liv.
Artiklen fortsætter under billedet...
Jesper Skibby, 57, tidligere professionel cykelrytter, har haft et misbrug af medicin. I dag lever han et dejligt familieliv med sin datter Elisabeth, 15, og hustru Mette. Han har også datteren Nicoline på 28 år fra sit tidligere forhold. Til daglig arbejder Skibby med salg og kunderelationer hos firmaet HC Container. Foto: Hanne Juul
Det fortæller han hudløst ærligt i sin nye selvbiografi “Engang var jeg Jesper Skibby”.
Med dén bog har Skibby sat et punktum, for nu er hele historien om ham offentlig.
Uffe Holm og Jesper Skibby: Uha, skal vi røre ved hinanden?
– Trolden er ude af æsken. Den vigtige historie om, at jeg mistede min identitet og skulle opfinde mig selv på ny, har jeg fortalt nu. Så nu lukker jeg døren, for jeg har ikke mere at skjule. Jeg er bare mig, og jeg skal ikke skrive flere selvbiografier, siger Jesper Skibby, da SE og HØR besøger ham, hans hustru, Mette, og deres 15-årige datter, Elisabeth, i familiens hjem.
Artiklen fortsætter under billedet...
I "Engang var jeg Jesper Skibby" går forfatteren Tonny Vorm på jagt efter sandheden om en af Danmarks mest markante cykelryttere gennem tiden. Foto: Politikens Forlag
Vil gøre datteren stolt
Netop Elisabeth er en central årsag til, at Jesper Skibby først nu fortæller om sin fortid med stofmisbrug. Datteren har nået en alder nu, hvor det giver mening at fortælle åbent.
I dag lever Jesper et liv med masser af varme og kærlighed lige i smørhullet mellem konen og datteren. Elisabeth var tre år gammel, da Jesper kom ud af sit misbrug.
– Jeg har stadig mine dæmoner. At sige, at jeg ikke har dem mere, ville være usandt. Mine dæmoner kommer til udtryk, når jeg bliver usikker. Når jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre, og ikke har svaret. Før i tiden sagde jeg: ”Fuck det lort”. Så havde jeg taget 40 milligram stesolid. “Så kan det hele nok godt vente til i morgen, for nu skal jeg sove”, havde jeg tænkt. Så havde jeg bare siddet og savlet.
Jesper Skibby: Jeg drak pis
Artiklen fortsætter under billedet...
15-årige Elisabeth er Jespers yngste datter, som han har med hustruen Mette. – Han er fantastisk. Han har haft det hårdt, og min mor har haft det hårdt. Jeg er så stolt af dem. Jeg ved ikke, hvordan de har gjort det, for de er fantastiske forældre. De har virkelig givet mig det bedste liv, jeg kunne bede om. Jeg har alt, jeg har brug for, og de er der for mig. Jeg kan snakke med min far om alt. Han har hjulpet mig igennem så meget, siger hun. Foto: Hanne Juul
Men jeg har verdens dejligste datter, som jeg elsker over alt på jorden. Hun skal kunne være stolt af sin far, og jeg vil ikke falde tilbage igen, siger Jesper og sender Elisabeth et kærligt blik.
Stop med offerrollen
– Der er ingen tvivl om, at Mette, Elisabeth og min ældste datter, Nicoline, var vendepunktet for mig, siger Skibby om dengang, hvor det lykkedes ham at blive fri af sit misbrug.
Jesper har datteren Nicoline på 28 år fra sit tidligere forhold.
– Min ældste datter var for mig også lyset for enden af tunnelen, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet...
– Jeg håber, at min bog kan være med til at hjælpe andre. Jeg vil gerne sætte fokus på, hvor hurtigt det kan gå ned ad bakke for en person, som mister sin identitet lige pludselig, siger Jesper, som måtte finde sig selv igen efter stoppet som professionel cykelrytter. Foto: Hanne Juul
Jesper har aldrig sat sig selv i offerrollen, og det mener han er en stor del af grunden til, at han er okay i dag.
– Jeg vil aldrig være et offer, og jeg har aldrig været det. Fordi jeg VILLE ud af mit misbrug. Jeg behøvede dog stadig hjælp til at komme ud af det, så jeg rakte ud til mine venner, og de hjalp mig.
– Det er min opfordring til andre, der vil ud af misbrug: Lad være med at være et offer. Og vær ydmyg nok til at spørge andre om hjælp, lyder det fra Jesper Skibby.
Går du med svære tanker?
Så hjælper det at tale med nogen.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201, alle årets dage fra kl. 11-05.