Kendte8. september 2024 (opd. 8. september 2024)

Jesper Skibby om kærligheden: - Jeg er hjælpeløs!

Jesper Skibby tager ind imellem hans kone for givet, indrømmer han nu. Men det skyldes, at der er mange ting, han ikke selv kan
Jesper Skibby røber nu, at han har taget konen for givet førhen. Samtidig har han fundet ud af, at han er helt hjælpeløs.
Jesper Skibby røber nu, at han har taget konen for givet førhen. Samtidig har han fundet ud af, at han er helt hjælpeløs.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Afslører: Så skidt behandlede han hende

Fra et års tid siden udkom programmet "Skibby på frierfødder", som handlede om, at den tidligere cykelrytter Jesper Skibby og hans kone, Mette Røpke, skulle se om de kunne genfinde romancen efter 17 års forhold.

De var nemlig blevet "lidt af nogle sofakartofler", fortalte de dengang.

Men siden da er romancen altså blevet stærkere. Det fortæller Jesper Skibby til SE og HØR, da vi møder ham til pressemøde onsdag på Kanal 5-programmet "Sælg Sælg Sælg!".

Og de seneste par uger er der altså også sket noget nyt, som har lært Skibby, at han måske engang imellem tager Mette for givet - Noget, som han gerne vil ændre på:

- Lige i øjeblikket, der er hun ude og rejse et par uger. Og der har jeg fundet ud af, at det at være hjemmegående, det er det værste i verden. Jeg har jo aldrig været i Netto før, siger en grinende Skibby.

Sådan kender vi Jesper - altid godt humør!
Sådan kender vi Jesper - altid godt humør!
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Og hun sagde til mig: "Så kan du lære det," og det har hun sgu ret i.

- Fordi det er da gået op for mig, hvor meget hun egentlig laver. Så jeg skal sætte mere pris på hende, det har jeg virkelig indset.

- Det gør du ikke i forvejen?

- Jo, jeg elsker hende jo. Men du ved også, når man har været sammen i tyve år, så kører man i de samme rutiner. Og i de år har jeg jo været god til at få andre til at gøre en masse ting for mig.

Jesper Skibby er altid i hopla. Her med hustruen Mette Røpke.
Her ses Jesper Skibby med hustruen Mette Røpke. Igen i fremragende humør.
 Foto: Hanne Juul

- Jeg ved jo fandeme ikke engang, hvordan en vaskemaskine fungerer.

- Du lyder lidt hjælpeløs?

- Ja, det er jeg sgu da også! Jeg er da helt hjælpeløs! Og jeg har virkelig fundet ud af, hvor meget det betyder, alt det hun laver.

Sådan går sexlivet

Og der er da også kommet mere gang i det intime liv igen, forklarer Jesper Skibby. Tidligere har han nemlig fortalt i Elisa Lykkes podcast "Saftigt", at parrets hund var lidt af en stopklods for lagengymnastikken.

Men nu er der kommet mere gang i det fortæller han SE og HØR. De har nemlig fået et smuthul:

- Jamen, der er jo kommet gang i det. Men, det er jo sådan, at når vi skal igang, så... Altså, hunde må have en 6. sans. Fordi så snart det sker, så sætter han sig til at pive. Og så tænker jeg bare, det går ikke. Det er synd for ham. Så vi har prøvet at begynde at lukke ham ud i haven.

- Så I får fundet tid til det?

- Ja, det gør vi bestemt. Det er ikke sådan.. Men hvis det skal være spontant, så kan man bare mærke, at den hund ved det med det samme. Og så siger han bare: "Den går ikke Jesper", lyder det fra en grinende Skibby.

Sponsoreret indhold