Jessica Simpsons vilde vægttab: Så tynd er hun nu
Jessica Simpson lader bestemt ikke til at være en af dem, der er ramt af hverken coronakilo eller lidt ekstra på sidebenene takket være store mængder julemad.
Den 40-årige sangerinde kunne lørdag vise kroppen frem i en tætsiddende juleonesie, og den lange coronakarantæne har i den grad været sød ved Jessica.
Sangerinden poserer med stort smil på læben og med sine sweatpants nede om knæene.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Jessica Simpson var i 2018 gravid med datteren Bridie Mae. Efter fødslen har hun sagt farvel til både babyvægten og lidt til. Hun har nemlig tabt sig hele 45 kilo. (Foto: MEGA)
- Så jeg troede, at Eric tog billedet fra livet og op, skriver hun til sit opslag som forklaring på den noget alternative brug af bukser.
Flere af Jessica Simpsons følgere har efterfølgende kastet sig over kommentarsporet for at rose hende for det store vægttab.
- Du er så fit!!!, skriver kendisveninden Jessica Alba, mens "Orange Is the New Black"-skuespilleren Ruby Rose kvitterer med en række savlende emojis.
- Vi vil allesammen gerne vide, hvordan du er blevet så tynd, skriver en fan. En kommentar, som flere af Jessicas følgere er enige i.
- Jeg har brug for at vide, hvad hun gør. Hjælp!, skriver en anden.
Farvel til 45 kilo
Tilbage i september afslørede den forhenværende popstjerne, at hun havde tabt sit intet mindre end 45 kilo i løbet af seks måneder.
Vægten havde efter Jessicas tredje graviditet sneget sig op på 108 kilo, og derfor besluttede hun, at der skulle gøres noget ved det. En personlig træner hjalp tøjdesigneren med at smide de mange kilo takket være masser af gåture og farvel til dårlige vaner.
- Det skulle være mere end bare at smide babykiloene, der skulle være fokus på, hvordan hun holder det efter de seks måneder. Det er derfor, jeg ikke er fan af ekstreme diæter eller radikale former for motion, har træneren Harley Pasternak tidligere fortalt til E! News.
God, sund mad og 14.000 skridt om dagen fik Jessica i mål i september, og i godt fire måneder senere beviser hun, at hun fortsat holder vægten.
Jessica er gift med den forhenværende NFL-spiller Eric Johnson. De har sammen Maxwell Drew på otte, Ace Knute på syv og Birdie Mae på et år.
Se billedet, Jessica delte på sin Instagram-profil i weekenden: