Jim Lyngvild efter fedtsugning: - Jeg var ufattelig bange
Den sprælske iværksætter og tv-kendis Jim Lyngvild er ikke en mand, der umiddelbart har for mange gram fedt på kroppen.
Alligevel har han altså valgt at få foretaget en fedtsugning, som foregår i fuld narkose, på Nordic Privathospital i Fields.
Proceduren gennemgik hans torsdag, og nu er han udskrevet igen.
Og han er altså abnormt glad for sit nye look, fortæller hans til SE og HØR. Ligegyldigt, hvad andre så tænker.
- Jeg har fået suget mit mavefedt og det, som hedder dansehåndtag, fortæller Lyngvild og fortsætter:
- Jeg ved godt, der er mange, som spørger, hvor jeg skal have suget fedt ud af kroppen. Men jeg har altså altid haft en lille mave og dansehåndtag, som jeg ikke kan komme af med, ligegyldt hvor meget jeg træner. Så nu har jeg fået ordnet det! Og min mave er helt flad nu. Det er jo min drøm.
Var bange for smerterne
- Hvordan har du det nu så? Gør det ondt?
- Jamen, nu skal jeg have forbinding på i seks uger, så mit væv kan sætte sig fast på musklerne igen.
- Jeg vil sige, jeg var ufattelig bange for smerterne, inden jeg fik foretaget operationen. Men alle på operationsstuen var så søde og ordentlige mennesker. Og da jeg vågnede, kunne jeg mærke en lille smule smerter, men de gik hurtigt over, da jeg tog smertestillende.
- Så nu hvor jeg ved, at det slet ikke er slemt, så skal jeg bare have suget meget mere!
Jim Lyngvild fortæller desuden, at han havde taget sin bedsteveninde under armen, som også fik foretaget proceduren, hvilket hjalp en hel del på humøret.