Kendte28. september 2021

Jim Lyngvild i retten med Inger Støjberg

Kunstneren Jim Lyngvild lyste op i farverigt outfit, da han mødte op for at støtte Inger Støjberg i Rigsretten.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lyngvild.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Den farvestrålende iværksætter, kunstner og altmuligmand Jim Lyngvild lader os i dag vide, at det vil være en fornærmelse, hvis dagens look går ubemærket hen.

SE og HØR iler selvfølgelig til med assistance, for jo, Jim Lyngvilds outfit lyste op som få, da kendissen mødte op i Rigsretten for at støtte sin gode veninde Inger Støjberg, der som bekendt er på de kanter i øjeblikket.

Og politikeren fik naturligvis skriftlig applaus af design-vennen for også at have gjort noget ud af looket i dagens anledning.

- Startede morgenen i Rigsretten med at nyde synet af min dejlige veninde Inger Støjberg, der var iført leopard, lårkort, stiletter og "deep burgundy red" neglelak, skriver Jim Lyngvild i et opslag på Instagram.

- Jeg havde iført mig officershæle og "sea blue baby" lak.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Med til opdateringen følger to fotos, hvor Jim Lyngvild viser dagens outfit frem: Guldfarvet jakke med paillet-Mickey Mouse, guldstøvler med blokhæl og blå neglelak på neglene.

- Jeg bliver bare nødt til at sige, at jeg bliver dybt krænket, hvis min påklædning ikke bemærkes - bare fordi jeg er en mand, skriver Jim Lyngvild som afsluttende kommentar.

Opslaget har blandt andet fået designeren Lasse Spangenberg til at melde ind med input til Lyngvilds look.

- Der mangler glimmer, skriver han - ledsaget af to emojier, der græder af grin.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20210928-102115-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Inger Støjberg ankommer til Rigsretten i dag. Foto: Ritzau Scanpix

Også Inger Støjberg, som hele outfittet jo var til ære for, har bemærket den umage, Jim Lyngvild har gjort sig - og kommenterer som beordret på multitalentets outfit of the day.

- Jim, du er altså en skøn, skøn ven. Tusind tak for din opbakning i Rigsretten i dag, skriver Inger Støjberg, før hendes kommentar henvender sig til resten af kommentarfeltet:

- Til jer, der ikke var med i Rigsretten i dag, så kan jeg fortælle, at Jim lyste pænt meget op i sin guldjakke, guldstøvler med hæl og blå neglelak.

Sponsoreret indhold