Kendte21. august 2024 (opd. 24. august 2024)

Jim Lyngvild taler ud om bruddet med Pia K: Særlig SMS ødelagde hele venskabet

Jim Lyngvild fortæller nu, at det var en særlig SMS, der ødelagde hans venskab med DF-politikeren Pia Kjærsgaard
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Her giver Jim Lyngvild sin version af, hvordan forholdet til Pia Kjærsgaard "døde" – og hvordan han fandt en ny "kvinde i sit liv", nemlig Inger Støjberg.
 Video: SE og HØR

I flere år var det umage par Jim Lyngvild og Pia Kjærsgaard som pot og pande.

Men venskabet fik en brat afslutning tilbage i 2017.

Tidligere har Jim Lyngvild udtalt, at bruddet skete, fordi Pia Kjærsgaard var sur over, at han meldte sig ind i Det Konservative Folkeparti. Dette har Pia Kjærsgaard dog afvist.

Men nu afslører Jim Lyngvild altså, at der var en ganske særlig SMS, som udløste bruddet mellem venneparret. Det sker i SE og HØR's podcast "Sladderministeriet":

– Vi havde det faktisk rigtig fint sammen. Indtil jeg meldte mig ind i Konservative. Så fik jeg ellers en SMS fra mor Pia om, at det skulle jeg melde mig ud af igen.

Sådan så det ud, da alt stadig var fryd og gammen mellem det umage vennepar.
Sådan så det ud, da alt stadig var fryd og gammen mellem det umage vennepar.
 Foto: Niels S. Andersen

– Og så sagde jeg sådan: "Ej, der er ikke nogen, der skal bestemme, hvor jeg skal være medlem, og af hvilket parti, jeg skal være medlem af. Så stoppede vores venskab sådan set der.

Og du har ikke hørt fra hende siden?

– Nærmest ikke. Jeg ville da sige hej, hvis jeg mødte hende. Men nu er en af mine bedsteveninder Inger Støjberg. Jeg vælger også nogle heftige damer.

Ville ikke svare konkret

Tilbage i 2017 brød historien om uvenskabet mellem de to kendte danskere, da Jim Lyngvild en dag lagde et opslag op på sin Facebook-profil, hvor han omtalte venskabsbruddet:

'Har i dag valgt at klippe hjertebåndet, til en god politiker-'ven', der åbenbart ikke brød sig om MIG, men KUN de stemmer jeg kunne give hende og hendes parti. Et mangeårigt venskab der sluttede, da jeg meldte mig ind i Konservative – på trods af at hun altid har vidst at jeg IKKE KONSEKVENT stemte på hendes parti'.

Jim Lyngvild ville ikke finde sig i, at han ikke måtte være medlem af Konservative, fortæller han nu.
Jim Lyngvild ville ikke finde sig i, at han ikke måtte være medlem af Konservative, fortæller han nu.
 Foto: Gregers Overvad

Herefter udfoldede en offentlig fejde mellem de to parter, hvor Pia Kjærsgaard blandt andet kaldte Lyngvild for en "Dramaqueen", og Jim Lyngvild sagde, at han "følte sig misbrugt".

Lyngvild har dog aldrig villet fortælle, hvad den udløsende årsag var til, at han gik ud på Facebook og lavede sit opslag. Eksempelvis afviste han at blive konkret overfor Ekstra Bladet på daværende tidspunkt:

– Der er forskellige situationer og korrespondancer, hvor man siger, ’nåh ok, så er det nok sådan det er’. Det synes jeg ikke, at jeg vil blande andre ind i.

Men nu fortæller han altså til SE og HØR, at det var SMS'en, som var skyld i det hele.

Pia K afviser

Ifølge Pia Kjærsgaard er dette dog ikke helt sand.

Hun afviser nemlig overfor SE og HØR, at hun skulle have sendt en SMS, hvor hun skrev, at han burde melde sig ud. Hun indrømmer dog, at det dengang forundrede hende, at han ikke fortalte hende om det politiske skifte.

Pia Kjærsgaard afviser, at hun skulle have bedt Jim Lyngvild melde sig ud af Konservative i 2017.
Pia Kjærsgaard afviser, at hun skulle have bedt Jim Lyngvild melde sig ud af Konservative i 2017.
 Foto: Hanne Juul

– Den sms vil jeg da gerne se.

– Det er år tilbage, og jeg husker blot, at jeg var forundret over, han ikke havde fortalte mig det, men at jeg i stedet læste det i avisen, efter han havde været medlem af DF, fortæller Pia Kjærsgaard.

Så du kender ikke til nogen sms?

– Hvor mange år siden er det lige det er? Men kender den ikke. Og Lyngvild må finde en anden måde at gøre sig interessant på.

Jim Lyngvild oplyser til SE og HØR, at han ikke længere er medlem af Det Konservative Folkeparti, og i dag er mere eller mindre politisk hjemløs.

Sponsoreret indhold