Jim Lyngvilds vilde køb: - Mit drømmeslot
SENESTE: Nu er købet droppet
LÆS OGSÅ: Derfor får Jim Lyngvild morfin
Som et torneroseeventyr med ham som prinsen på den hvide hest, vil Jim Lyngvild redde det næsten 800 år gamle Harridslevgaard Slot ved Bogense på Nordfyn.
– Jeg kan næsten ikke være i mig selv over, hvor meget jeg glæder mig til at kysse det fantastiske drømmeslot til live igen efter næsten 800 år i glemslen.
Slottet har været gemt væk og glemt i folks bevidsthed, fortæller Jim Lyngvild til SE og HØR.
Sammen med tidl. Eye Q- og Grand Prix-sangerinde og nu iværksætter Trine Jepsen, har han købt renæssanceslottet, som de sammen vil lave til Nordfyns største turistattraktion, der skal tiltrække gæster fra både ind- og udland.
Kom med på Jims slot
Som en hundehvalp
Da 44-årige Jim Lyngvild første gang blev præsenteret for idéen om at købe Harridslevgaard, var han dog skeptisk.
– Jeg tænkte ”jeg skal ikke eje det gamle lort”, men så tog min mand, Morten, og jeg op for at se slottet – og det er med slotte, som det er med hundehvalpe:
– Man skal ikke tage ud og se på dem, for så bliver man bare forelsket, fortæller Lyngvild med et grin.
– Jeg faldt pladask for den smukke renæssancebygning, da jeg besøgte stedet første gang, lyder det fra Lyngvild.
Den driftige iværksætter og designer vil ikke ud med, hvad han og Trine Jepsen har betalt for slottet, som blev sat til salg i maj 2022 for 28 millioner kroner, men udbudsprisen faldt så til 19.950.000 kroner i maj i år.
– Det er blevet dyrere end udbudsprisen, fordi vi også har købt jord og avlsbygninger, som var blevet solgt fra slottet for mange år siden, fortæller den nye slotsherre Jim.
Snart klar til gæster
At Harridslevgaard er en gammel dame betyder også at slottet mildest talt trænger til en kærlig hånd – og Jim kalder det en redningsaktion, der nu begynder med ham og Trine som nye ejere.
Selv om der er masser at tage fat på, er åbningsplanlægningen i fuld gang – og Harridslevgaard kommer allerede fra sensommeren til at danne rammen om en helt ny Jim Lyngvild-udstilling, hvor slottes historie er omdrejningspunktet.
Og når julen nærmer sig, glæder Jim og Trine sig til at byde velkommen til et hyggeligt julemarked på slottet i det nordfynske.