Kendte5. december 2024

Joachim Knop reagerer på sigtelser mod Robert Hansen

Joachim Knop reagerer på de alvorlige sigtelser mod sin tidligere kollega Robert Hansen
Joachim Knop og Robert Hansen har været venner og kolleger i mange år.
Joachim Knop og Robert Hansen har været venner og kolleger i mange år.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Politi: Robert Hansen snittede kvinde med kniv i den ene balle

Joachim Knop og Robert Hansen delte rampelyset i den ikoniske film "Kærlighed ved første hik", men siden da har deres liv taget vidt forskellige drejninger.

Nu kommenterer Joachim Knop på de alvorlige sigtelser mod Robert Hansen, som torsdag formiddag blev fremlagt i retten på Frederiksberg.

Sigtelserne inkluderer tre forhold, herunder vold af særlig rå og brutal karakter, der angiveligt fandt sted fra 26. november i Robert Hansens egen lejlighed.

Til SE og HØR udtrykker Joachim Knop sin sorg over situationen.

- Jeg synes, det hele er meget trist, lyder det fra Joachim Knop efter sigtelserne er kommet frem.

Tror du, at Robert Hansen kan vende tilbage til sit gamle jeg efter disse sigtelser?

- Jeg tror altid på det bedste i menensker, siger han.

Til SE og HØR fortæller Joachim Knop, at han ikke har set det store til Robert Hansen efter "Kærlighed ved første hik - The musical", der blevet lavet i 2018.

Her er sigtelserne

Forhold 1 - Grov vold

Robert Hansen er sigtet for vold af særlig rå og brutal karakter, som skulle være blevet begået 26. november i hans lejlighed på Frederiksberg.

Her har han ifølge politiet slået en kvinde med knytnæveslag i hovedet og på ballen, ligesom han er sigtet for at have slået kvindens hoved ned i gulvet. Politiet mener ligeledes, at Robert Hansen har brugt en kniv til at snitte kvinden i ballen med.

Forhold 2 - Vold efter straffelovens paragraf 244

I sagens andet forhold er Robert Hansen sigtet for "simpel" vold, efter straffelovens paragraf 244.

Ifølge politiet har han 2. december i sin lejlighed på Frederiksberg taget fat i en kvindes hår, hvorefter han kastede hende ned i gulvet.

Derudover mener politiet, at han herefter sparkede kvinden på hoften.

I sigtelsen lød det, at kvinden havde skader til følge af det voldelige overfald.

Forhold 3 - Vold - Spyttede kvinde i hovedet

Robert Hansen er i sagens tredje forhold ligeledes sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244.

Ifølge politiet fandt voldsepisoden sted i går i hans lejlighed på Frederiksberg på et pt. ukendt tidspunkt.

Her er Robert Hansen sigtet for at have taget fat i en kvindes hoved og rusket det voldsomt i et helt minut, ligesom han er sigtet for at have spyttet kvinden i hovedet.

Robert Hansen endte som tidligere nævnt med at blive anholdt onsdag morgen ved sin bopæl på Frederiksberg - ifølge politiet i forlængelse af sagens tredje forhold.

Det er ikke første gang, at Robert Hansen er på anklagebænken i sager, der omhandler vold. Det kan du læse meget mere om her.

Sponsoreret indhold