Kendte4. juli 2024

Jobbe Pilgaard deler billede af vildt vægttab: Smidt 12,5 kilo på seks måneder

Hans Pilgaards bedre halvdel var ikke helt tilfreds med synet, der mødte ham i spejlet ved årsskiftet
Jobbe Pilgaard har smidt 12,5 kilo i 2024, hvilket var et vægtabsmål han satte i begyndelsen af året.  
Jobbe Pilgaard har smidt 12,5 kilo i 2024, hvilket var et vægttabsmål han satte i begyndelsen af året.
 Foto: Søren Jul Lamberth

2024 har stået i slankekurens tegn hjemme hos Hans og Jobbe Pilgaard. I hvert fald for sidstnævntes vedkommende.

Tv-værtens mand har nemlig smidt hele 12,5 kilo på det halve antal måneder.

Det skriver han selv i et opslag på sin Instagram-profil.

Her afslører han, at vægttabsrejsen begyndte i januar, da manden i spejlet alligevel var ved at blive en kende dvask.

- Man skal jo allerhelst også selv synes, at man er skide-dejlig, når man står dér om morgenen med trætte øjne og betragter sit spejlbillede. Og jeg syntes ikke rigtigt, at jeg så ud, som jeg gerne ville længere, skriver Jobbe Pilgaard.

Hvordan de 12 kilo er drevet væk fra kroppen, vil han dog ikke sige noget om, da ”alle kroppe er individuelle, og hvad der virker for mig, vil måske ikke virke for dig”, som han formulerer det.

Klart står det dog, at den ekstra vægt – der altså nu er væk igen – sneg sig ind på korpusset, efter at han fandt sammen med Hans Pilgaard for 12,5 år siden.

- Man siger jo, at man tager et kilo på om året, når man er i et forhold. Og man skal ikke have kendt mig længe for at vide, at jeg ikke gør noget halvt, skriver Jobbe Pilgaard, der til dagligt er kunstner.

Hans og Jobbe Pilgaard mødte hinanden til Copenhagen Pride i 2012. De fandt sammen året efter og blev gift i 2016.

Sponsoreret indhold