Joe Jonas græder på scenen efter brud med Sophie Turner
Det er vist næppe gået manges næser forbi, at Joe Jonas og Sophie Turner skal skilles.
Kendisparret har været gift i fire år og har to børn sammen, men kærligheden var altså ikke stærk nok til at vare ved, og det ser ud til, at det har været en hård omgang for Joe Jonas.
I hvert fald kunne popstjernen ikke holde tårerne inde, da han i weekenden optrådte med sine brødre fra Jonas Brothers.
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie begyndte der at trille en tåre ned af kinden på den 34-årige sanger, da han skulle optræde med den helt særlige sang "Hesitate".
Det skyldes, at sangen er en, som Joe Jonas har skrevet og dedikeret til den 27-årige "Game of Thrones"-stjerne, som han nu skal skilles fra.
- Time, time only heals if we work through it now. I promise we’ll figure this out, sang popstjernen, da han ikke kunne holde tårerne inde.
Joe Jonas var ikke den eneste, der blev følelsesladet til koncerten.
På sociale medier florerer der også en video af hans forældre, Denise og Kevin Jonas Sr., hvor de ser yderst påvirket ud.
I videoen kan man blandt andet se Denise Jonas tage hånden op foran munden og ryste på hovedet, da hendes tre sønner begyndte at synge sangen, der er skrevet til Sophie Turner.
Se videoen herunder: