Kendte6. september 2023

Joe Jonas sætter dødsstødet ind: Sletter alle spor med Sophie Turner

Det ser ikke ud til, at sangeren vil mindes sin ægtefælle gennem fire år og moderen til hans børn på sociale medier i kølvandet på bruddet mellem dem
Joe Jonas, left, and Sophie Turner arrive at the Vanity Fair Oscar Party on Sunday, March 12, 2023, at the Wallis Annenberg Center for the Performing Arts in Beverly Hills, Calif. (Photo by Evan Agostini/Invision/AP)
Joe Jonas sletter så småt alle spor fra sit forhold med Sophie Turner.
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Av, av, av...

Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er sjovt at gå gennem et brud, men når ens eks pludselig begynder at slette alle spor fra ens tidligere fælles liv, så er det de færreste, der ikke mærker et ekstra stort stik i hjertet.

Derfor må det da heller ikke være sjovt at være Sophie Turner lige nu.

Joe Jones er nemlig begyndt at slette billeder af hende på sin profil på Instagram i kølvandet på nyheden om deres brud.

Det skriver News.com.au.

Ifølge mediet er der næsten ingen billeder tilbage af den 27-årige "Game of Thrones"-skuespillerinde, som sangeren har været gift med de seneste fire år.

Joe Jonas er desuden også gået hårdt til værks, hvad angår juridisk hjælp til skilsmisse.

Den 34-årige popstjerne har således hyret ingen anden end advokaten Tom Sasser til at hjælpe ham med at komme til enighed med Sophie Turner om bodelingen, børnepenge og forældremyndigheden over deres to små børn.

Advokaten har tidligere repræsenteret golfspilleren Tiger Woods i dennes skilsmisse, der var en noget grim affære på grund af hans utroskabsskandale.

Det er Joe Jonas, der har anmodet om skilsmisse.

Hverken han eller Sophie Turner har kommenteret bruddet, men onsdag blev detaljer fra deres ægtepagt lækket, hvilket du kan læse mere om lige her.

Sponsoreret indhold