Joe Jonas spottet med ny flamme: Mystisk kvinde afsløret
Det varede ikke længe, før Joe Jonas fik øjnene op for en ny kvinde, efter han for nyligt brød med den 33-årige model og sangerinde Stormi Bree.
I weekenden blev han nemlig spottet med en ny og mystisk kvinde under en ferie i Grækenland.
Men ifølge Page Six er hun ikke så mystisk længere. Det er nemlig den libanesiske skuespillerinde Laila Abdallah, som det 34-årige "The Jonas Brothers"-medlem hygger løs med i Athen.
Det er blot to uger siden, at nyheden om Joe Jonas' brud med Stormi Bree ramte overskrifterne, men musikeren er tilsyenladende kommet videre siden da.
Dengang lød forklaringen, at han for travlt med karrieren til at bruge tid på kærlighed.
Joe Jonas har tidligere dannet par med "Games of Thrones"-stjernen Sophie Turner. De blev gift i 2019 og fik efterfølgende to døtre, Willa og Delphine.
Og det kom som et chok, da musikeren i september sidste år pludselig søgte om skilsmisse fra skuespilleren. Her lød det, at "ægteskabet var uopretteligt ødelagt".
Siden da har parret kæmpet en lang kamp deres to børn, og om hvorvidt de skal bo i England, hvor Sophie Turner er fra eller i USA, hvor Joe Jonas hører til.